24/08-15
-
Pressemeddelelse
Tryg køber Skandias aktiviteter inden for børneforsikring
ryg har indgået aftale med Skandia om overtagelse af Skandias aktiviteter inden for børne- og voksenulykkesforsikring, der integreres i Trygs svenske forretning, Moderna Forsäkringar.
Opkøbet sker i overensstemmelse med Trygs ambition om at komplementere organisk vækst med strategiske opkøb af mindre, relevante porteføljer og styrker Modernas position på det svenske forsikringsmarked.
Aftalen omfatter produkterne børne- og børneulykkesforsikring, voksen- og seniorulykkes-forsikring samt forsikringer til gravide. Bruttopræmieindtægten for porteføljen udgjorde i 2014 omkring SEK 250 mio. og omfatter cirka 150.000 forsikringsaftaler. I tillæg til aftalen indgår Moderna og Skandia desuden et distributionssamarbejde, der dækker de berørte produkter.
- Opkøbet af Skandias børneforsikringer og voksenulykkesforsikringer styrker Modernas position på det svenske forsikringsmarked. Med dette opkøb opnår vi en endnu stærkere position på markedet for børneforsikringer, som er et meget interessant nichesegment. Vi vil fortsat tilbyde attraktive produkter til konkurrencedygtige priser og med tiden videreudvikle disse forsikringer til glæde for både eksisterende og nye kunder, på samme måde som både Skandia og Moderna har gjort det i mange år, siger Per Fornander, adm. direktør for Moderna Forsäkringar.
- Vores brede udbud er et stærkt argument for at vælge Skandia og noget, vi skal værne om. Samtidig er vores opgave at optimere virksomheden og fokusere på vores kerneforretninger - sparende. Vi skal skabe størst mulig værdi for vores kunder, som ejer os, og vi ser store fordele i både at tilbyde produkter i eget regi og i samarbejde med andre. Hvad gælder vores børne- og ulykkesforsikringer har vi i Moderna Forsäkringar fundet et samarbejde med en tryg og stabil aktør. Kunderne kommer også fremover til at have en forsikringsudbyder med stort engagement og moderne løsninger, siger Bengt-Åke Fagerman, adm. direktør for Skandia.
Transaktionen er underlagt myndighedernes godkendelse og forventes at falde endeligt på plads i første halvår af 2016. Parterne er enedes om ikke at offentliggøre købsprisen.
Pressekontakt
Kasper Riis
Kommunikationschef
41866834