Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-11   -   Pressemeddelelse

TryghedsGruppen skal have ny direktør

Efter fem år som administrerende direktør for TryghedsGruppen forlader Lennart Meineche sin stilling ved udgangen af året.

TryghedsGruppens administrerende direktør Lennart Meineche fratræder sin stilling ved udgangen af året.

Lennart Meineche kom for fem år siden til TryghedsGruppen, hvor han har stået i spidsen for en gennemgribende udvikling af selskabet. En udvikling, der ikke hurtigt nok har ført til de ønskede resultater - hvorfor TryghedsGruppens bestyrelse og Lennart Meineche er nået frem til, at tiden er inde til et ledelsesskift i toppen af TryghedsGruppen.

"Det har været fem spændende og udfordrende år, med blandt andet opkøb og udvikling af seks selskaber inden for forebyggelse, rehabilitering og pleje. Vi havde sat os ambitiøse mål: At vi inden for en kortere årrække skulle opnå et solidt indtjeningsgrundlag på sundheds- og sikkerhedsområdet som supplement til vores forsikringsaktiviteter. Det er altid ærgerligt, når de ønskede resultater ikke indfinder sig i det tempo, det er påkrævet for at nå ambitionen. Men når det konstateres, at dét ikke er tilfældet, er det rigtigt at afprøve friske kræfter på den øverste ledelsespost," siger Lennart Meineche.

Lennart Meineche fortsætter i stillingen til udgangen af året, mens en søgeproces efter en ny direktør nu går i gang.

"TryghedsGruppen har i løbet af de sidste fem år opbygget en ny organisation fra grunden og implementeret en helt ny sundhedsstrategi med en omsætning på over to mia. kr. Derudover har selskabet styrket sin profil i offentligheden, i væsentlig grad forstærket sit demokratiske fundament og firedoblet selskabets årlige almennyttige uddelinger i regi af TrygFonden til en halv milliard kr. I den proces har Lennart Meineche været en meget energisk og kompetent bærende kraft," siger bestyrelsesformand Mikael Olufsen.

Relevant information

http://www.tryghedsgruppen.dk/


Pressekontakt


Firma

TryghedsGruppen smba
Lyngby Hovedgade 4, 2. sal
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  30 36 07 88

http://www.tryghedsgruppen.dk/

Modtag nyheder fra TryghedsGruppen smba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater