23/08-12
-
Pressemeddelelse
Nye fast food café slår dørene op
Tulip TimeOut er snart klar til at åbne Danmarks første fast food café på gågaden i Herning
Ordet fast food og en sydende frituregryde hænger tæt sammen i de fleste danskeres bevidsthed. Men det vil Tulip TimeOut ændre på, når kæden åbner sin første fast food café i centrum af Herning.
Her er frituregryden nemlig smidt helt ud til fordel for ovnbagte pommes frites, lækre salater og sprøde baguettes som supplement til den mere klassiske fast food. - Nu har vi gennem en årrække serveret et alternativ til den klassiske grillbar gennem Tulip
TimeOut konceptet. Vores nye Fast Food Café er næste skridt i form af en citybutik, som bliver indrettet meget anderledes end en klassisk grillbar, siger Key Account Manager i TFC Fast Food, Carsten Findinge.
Møblerne bliver således i stil med en klassisk amerikansk dinér, og der vil være gratis internet hotspot, så kunderne kan tjekke deres mail eller surfe på nettet, mens de nyder deres mad eller en kop kaffe i butikken.
- Vi har valgt at bruge betegnelsen fast food café, fordi målet er at forene det bedste fra to verdener. På den måde håber vi selvfølgelig, at vi vil være i stand til at tiltrække en bredere kundegruppe end i en traditionel grillbar, siger Carsten Findinge.
Derfor har det også fra begyndelsen været vigtigt at give den nye butik en central placering i bybilledet, så rigtig mange potentielle kunder kan få øjnene op for Tulip TimeOut City - Placeringen af den nye Tulip TimeOut er i sig selv speciel, fordi den kommer til at ligge på gågaden helt inde i centrum af Herning. Målet er at henvende sig til handlende og forretningsfolk inde i centrum, men samtidig holder vi selvfølgelig fast i, at fast food også er take away, hvor det er naturligt at tage maden med hjem, siger Carsten Findinge.
Relevant information
http://chainindex.dk/franchise/tulip-timeout
Firma
Tulip Food Company
Tulipvej 1
8940 Randers SV,
Danmark
+45 51 17 80 39
+45 51 17 80 39
http://www.tulip.dk