Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/08-16   -   Pressemeddelelse

Ny dansk krimi af anmelderroste David Garmark



Langt inde på det iskolde Antarktis-kontinent kommer temperaturen sjældent over minus 45 grader. I den barske verdensdel ligger en række forskningsstationer, hvor forskellige hold af eksperter undersøger dyreliv og mikroorganismer, som kan fortælle om livets oprindelse.

Under deres arbejde dukker der en dag en uventet livsform op. En særlig, farlig virus, som et par år senere får uoverskuelige konsekvenser for agenten Ditlev Martins, samt en lang række centrale og højtplacerede personer i erhvervslivet og inden for politik. Jagten på sandheden trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig, inden hovedkarakteren Ditlev Martins får opklaret og afklaret tingenes rette sammenhæng.
"Det fjerde menneske" er en intens jagt gennem Europa, hvor spørgsmål om identitet og moral hele tiden er i spil - hvem er gode, hvem er onde, og hvordan defineres disse egenskaber?

Bogen er første bind i en serie, der bygger på en bred vifte af videnskabelige retninger, konspirationsteorier og hightech. Fortællingen bruger aktivt virkelige hændelser og digter videre, så skellet mellem virkelighed og fiktion sløres. Det er en historie med realistiske tvists og troværdige handlingsmønstre, og bogen er et skarpt indspark på thriller/action-scenen, der ellers har været noget forsømt i Danmark.

Forfatteren David Garmark debuterede i 2015 med romanen "Drengen, der aldrig kom hjem", der fik fine anmeldelser: "Romanen imponerer med sin suspence. De mange fortælletekniske lag og forskydninger i tid forhaler uvisheden og fascinationen", lød det blandt andet i Kristeligt Dagblad, mens David Rehling i Information skrev, at "det forunderlige ved David Garmarks debutbog er, at han formår at give klicheer nye farver og lægge dem i mønstre med en dybde, der gør fortællingen elementært spændende og psykologisk fascinerende".

Med "Det fjerde menneske" har David Garmark nu lagt dannelsesromanen fra sin debutroman fra sig og i stedet skrevet en potent og handlingsmættet spændingsroman.
David Garmark, der er født i 1972, er oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Sideløbende med sit lærervirke - og senere sit forfatterskab - har han arbejdet som skuespiller i mange år og blandt andet haft roller i tv-serierne "Tomgang", "Anna Phil" og "Lærkevej".


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/krimi-og-spaending/krimi/det-fjerde-menneske/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater