01/09-16
-
Pressemeddelelse
Spinnefiskerens grundbog
Det er ikke uden grund, at spinnefiskeri er de fleste lystfiskeres foretrukne fiskemetode: Det er nemlig sjovt, nemt og udbytterigt at fiske med spinner.
Chancen for bid bliver selvfølgelig større, hvis man bruger det rette udstyr, kender til fiskenes adfærd og livscyklus og ikke mindst deres præferencer inden for kunstagn. Alle disse emner - og mere til - behandles kyndigt og letforståeligt i Spinnefiskerens grundbog, som er en fremragende introduktion til emnet for nye spinnefiskere. Derudover vil de mange tips give ny viden til de mere rutinerede spinnefiskere.
Bogens opbygning gør det nemt at finde frem til netop det emne, man søger viden om, uanset om man vil fiske i å, sø eller hav. De forskellige agntyper som bladspinner, blink, wobler, pirk og jig behandles alle i bogen.
Om forfatteren
Steen Ulnits er et veletableret navn i lystfiskerverdenen. Han er uddannet fiskeribiolog og erfaren lystfisker med adskillige bøger om lystfiskeri bag sig, blandt andre bestselleren Lystfiskerens Felthåndbog.
Spinnefiskerens grundbog er anden bog i serien af Ulnits-håndbøger. I 2015 udkom Fluefiskerens grundbog.
Bogen udkommer 1. september 2016.
Spinnefiskerens grundbog // Steen Ulnits.
TURBINE, Aarhus 2016 // ISBN: 978-87-406-1040-6 // 180 sider.
Vejledende pris: 299,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/hobbyboeger/sport/spinnefiskerens-grundbog/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk