Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-16   -   Pressemeddelelse

Changes



Ny dansk antologi hylder David Bowie

Meddelelsen om David Bowies død tilbage i januar kom som et chok for hele verden. I såvel den trykte presse som på de elektroniske og sociale medier gav mange mennesker udtryk for en oplevelse af tab båret af følelsen af, at den skrivendes historie var uløseligt forbundet med David Bowie og hans kunst. En mester var her ikke mere og hans død berørte millioner af mennesker over hele verden.

Også her i Danmark, hvor de to journalister og forfattere Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch nu står bag en ny bog om David Bowie, der udkommer den 1. november. "Changes - tekster om David Bowie" er et forsøg på at indkredse, hvad der gjorde Bowie så unik - set fra en række forskellige perspektiver.

I "Changes" belyser forfattere og skribenter med dybdeborende tekster forskellige aspekter af David Bowies værk - sangeren, sangskriveren, digteren, stilikonet, performeren og skuespilleren. Blandt skribenterne finder man navne som Kristian Leth, Jakob Levinsen, Asger Schnack, Niels Fez Petersen og Per Juul Carlsen.

Med kortere bidrag fortæller kendte Bowie-entusiaster om deres helt særlige "Bowie moment". Det specielle øjeblik, hvor manden brændte igennem og gjorde et uudsletteligt indtryk. Her bidrager Anya Mathilde Poulsen, Kira Skov, Jens Unmack, Bisse, Katrine Nyland Sørensen, Lars Bukdahl, Pernille Jensen, Benn Q. Holm og flere andre. I alt fortæller tyve store stemmer om deres unikke Bowie øjeblik.

Det hele er blevet til på initiativ af og redigeres sammen af journalisterne, musikanmelderne og forfatterne Klaus Lynggard og Henrik Queitsch. De har begge været fans af David Bowie siden midten af 1970erne og har fulgt Bowies op- og nedture, kender værkerne ud og ind og været til et hav af mandens koncerter siden de første to af slagsen i Danmark i Falkoner Teatret i april 1976. Og siden de to mødte hinanden i en trappeopgang i Nansensgade i København i de tidlige firsere har de været sammen om en glødende interesse for David Bowie.

"Changes" er makkerparrets anden antologi. Bogen udkommer på TURBINE forlaget tirsdag den 1. november 2016.


Til redaktionen:
For eventuelle interview med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch, kontakt dem gerne direkte på 29 46 58 10 / ubu232@gmail.com (Klaus) eller 51 37 13 13 / hq@eb.dk (Henrik)

For anmeldereksemplarer, illustrationer, mv. kontakt TURBINE forlaget, Søren Højlund Carlsen, shc@turbine.dk / 41 14 11 52


Changes - Tekster om David Bowie / Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch / TURBINE forlaget / Udkommer den 1. november 2016 / ISBN: 9788-740-612172/ vejl. pris: 299,95,-


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/biografier/biografier/httpwwwturbineforlagetdkshopbiografierbiografierchanges/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire