18/11-16
-
Pressemeddelelse
Verden udenfor
Jorge Franco, en af Colombias lysende stjerner på forfatterhimlen, udkommer nu på dansk. Hans bog: Verden udenfor indbragte ham en af verdens største litteraturpriser, Alfaguara Prize, der uddeles til spansktalende litteratur.
Prisen og anerkendelsen er velfortjent, for romanen, der tager læseren med til det fredelige MedellÃn før bortførelsen, der blev startskuddet til Columbias voldsspiral er velskrevet og medrivende.
Isolda lever isoleret i et prægtigt slot, hvor hendes rige forældre gør alt, hvad der står i deres magt for at lette hendes ensomme liv. Men intet virker, isolationen skaber et vakuum hos Isolda og får hende til at søge derud, hvor slottets park bliver til skov.
Fortællingen bevæger sig fra det eventyrlige slot til en dyster fortælling om en voldsom bortførelse, der trækker tråde tilbage til efterkrigstidens Tyskland, hvor Isoldas historie tager sin begyndelse. Det er her forældrene møder hinanden og forelsker sig.
Verden udenfor er en fremragende roman der folder Isoldas verden ud side for side, og samtidig åbner læserens øjne for den verden, der findes udenfor dem selv. Det er stærk samtidslitteratur, der forenes med en fantasifuld fortælleglæde.
Jorge Franco er født 1962 i MedellÃn, som danner rammen om Verden Udenfor. Han har studeret film på London Film School og siden litteratur ved et universitet i Bogotá, inden han debuterede i 1996 med novellesamlingen Maldito amor.
Bogen udkommer d. 18. november 2016
Verden udenfor //Jorge Franco // på dansk ved Rigmor Kappel Schmidt
TURBINE // ISBN: 978-87-406-1304-9 // 292 sider // Vejl. pris 299,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/verden-udenfor/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk