11/01-17
-
Pressemeddelelse
Kom igen, Amina
Ny letlæsningsserie om flygtningebarn og løb
TURBINE forlaget udgiver to bøger om pigen Amina, der er kommet helt alene til Sverige. Hun er fra Syrien, hendes mor er endt i en flygtningelejr i Kenya, og Amina er helt alene i et nyt land. Et emne, som mange danske børn også må forholde sig til.
I Sverige får Amina en ny veninde, Line, som inviterer Amina med til atletik. Amina er en rigtig god løber og inden længe er hun med til sit første stævne. Det er dog ikke alt, der går helt som planlagt for de to piger.
I den anden bog skal pigernes klub deltage i et stort stævne i Norge. Her skal de løbe stafet og det er udfordrende for Amina. Hun har svært ved skiftene fra en løber til en anden. Og derudover savner hun sin mor, som hun ikke har set længe - og ikke ved, hvornår hun kommer til at se igen. Det er svært at fokusere på stævnet, når mor sidder i en flygtningelejr på den anden side af jorden.
Bøgerne har lix-tal på henholdsvis 17 og 18, og henvender sig til både piger og drenge. Selv om hovedpersonerne er piger, så kan drenge sagtens relatere til problemstillingen.
Begge bøger udkommer d. 11. januar 2017
Kom igen, Amina // Annelie Drewsen // på dansk ved Marianne Randel Søndergaard
TURBINE // ISBN: 978-87-406-1400-8 // 70 sider // Vejl. pris 259,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/boerneromaner/kom-igen,-amina!/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk