Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/12-16   -   Pressemeddelelse

Computerspil



Sidder du begejstret med svedige håndflader og styrer din avatar gennem kugleregnen? Eller er du inderligt ligeglad med, om du lever eller dør i et virtuelt splitsekund? Uanset hvad så navigerer du som lærer og pædagog hver dag i børne- og ungefælleskaber, hvor computerspil for længst er blevet en betydelig og betydningsfuld kulturbærer.

Denne bog er en introduktion til computerspillene. Men også en bog om de døre, som computerspil åbner ind til de andre medier omkring dem. Medieforsker Bo Kampmann Walther tegner et kort i ægte 3D over udviklingen i det virtuelle landskab - fra de første grove pixels til nutidens hyperrealistiske grafik. Samtidig dykkes ned under overfladen. Ned til anarkiet, til dilemmaerne, til selvopholdelsesdriften og den ofte temmelig subtile morale i de forskellige kategorier af computerspil.

Ludologi 3.0 betegner en modning fra et tidligere fokus på spillenes formalismer til spillenes forankring i en spillerkultur. Med denne modning åbnes muligheden for en dannelsesdiskussion og for en facetteret, pædagogisk praksis. Forfatteren rejser samtidig spørgsmålet om - og ikke mindst hvordan - man som professionel kan bringe et analytisk, refleksivt niveau i spil uden dermed også at hælde en velment, men kvælende pædagogik ned over computerspillenes egne præmisser.

'COMPUTERSPIL - dannelse, pædagogik og svedige håndflader' henvender sig til praktikere og studerende ved læreruddannelsen og området skole- og fritidspædagogik på pædagoguddannelsen. Og selvfølgelig til alle andre med interesse for nye medier, børnefællesskaber, ungekultur og computerspil.

Om forfatteren

Bo Kampmann Walther, født 1967, er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Forfatter til mange bøger om computerspil og nye medier (og fodbold). Skribent ved Information, Weekendavisen, Føljeton og flere andre. Konsulent i reklame- og adfærdsbranchen, foredragsholder og samfundsdebattør.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/turbine-akademisk/studieserien/computerspil/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater