21/02-17
-
Pressemeddelelse
Et fantastisk forår i Mumleby
Elvira Fragola får foråret til at spire frem hos børnene i Mumleby og alle os andre.
Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra Mumleby finder de på alverdens sjove ting.
Nu er det endelig blevet forår i Mumleby, og børnene er med, når køerne lukkes ud på græs. Børnene tapper også birksaft fra træerne og holder en festlig påskefrokost.
Foråret er også tiden, hvor jordbærfolket og lysalferne kommer frem.
Elvira Fragola er helt formidable til at formidle de gode, hyggelige og gamle traditioner i øjenhøjde med børnene. Og denne gang hører børnene om gækkebreve, påskeæg og Valborgsaften. Og en helt speciel pinsemorgen.
Mumleby-universet er skabt af illustrator og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det eventyrlige Mumleby. Bogen er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde.
Et fantastisk forår i Mumleby er tredje bog om børnene i Mumleby, Tidligere er udkommet: Et eventyrligt efterår i Mumleby og En vidunderlig vinter i Mumleby. Senere på året kommer En sødmefuld sommer i Mumleby.
Bogen udkommer d. 20. februar 2017
Et fantastisk forår i Mumleby // Elvira Fragola
TURBINE // ISBN: 978-87-406-1444-2 // 214 sider // Vejl. pris: 199,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/boerneromaner/et-fantastisk-foraar-i-mumleby/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk