Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/02-17   -   Pressemeddelelse

Et år med underfulde møder



Ny livsbekræftende roman fra Sarah Winman Sarah Winman debuterede i 2011 med Da gud var en kanin, som hurtigt blev en international bestseller med mere end 600.000 solgte eksemplarer på verdensplan. Nu er hun tilbage med en ny, velskrevet roman, der giver liv til elskelige hovedpersoner, hvis relationer udvikler sig til sande og umage venskaber.

I Et år med underfulde møder, der foregår ude på landet i Cornwall lige efter 2. Verdenskrig, møder vi den gamle kvinde Marvellous og den unge soldat Freddy Drake. Under særlige omstændigheder opstår der et smukt og usandsynligt venskab mellem den gamle kvinde, der er ved livets afslutning, og den unge soldat, der ikke kan se meningen med at fortsætte livet.

For mens Marvellous, der har boet alene næsten hele sit liv og for nylig har besluttet sig for at tilbringe sine sidste dage på trappen til sin campingvogn med en kikkert, mens hun venter på noget, hun ikke er sikker på hvad er, er Freddy Drake tydeligt mærket af krigen. Han har udført sin døende vens sidste ønske og afleveret et brev til dennes far i Cornwall, men Freddys rejse går ikke som planlagt, og han ender hos Marvellous, fuldstændigt nedbrudt.

Kan Freddy give Marvellous, hvad hun har brug for for at sige farvel til livet - og kan hun give ham, hvad han har brug for for at komme videre med livet?

Et år med underfulde møder er en yderst velfortalt roman, der på en livsbekræftende måde beretter om, hvordan mennesker kan hjælpe hinanden med at få livsmodet tilbage efter tider med sorg og ensomhed.

Sarah Winmans Da gud var en kanin har fremkaldt både grin og tårer hos læserne, og der er ingen tvivl om, at Et år med underfulde møder har den samme evne til at bevæge sin læser.

Et år med underfulde møder // Sarah Winman // på dansk ved Ingeborg Christensen

Udkommer den 2. marts 2017

TURBINE // ISBN: 978-87-406-1184-7 // 310 sider // Vejl. pris 299,95 kr.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/httpwwwturbineforlagetdkshopskoenlitteraturskoenlitteraturet-aar-med-underfulde-moeder/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire