10/04-17
-
Pressemeddelelse
Heksehullet
Forfatter og lyriker Mette Kappel og illustrator Rasmus Bregnhøi udgiver endnu en festlig billedbog, der er fuld af rim, fjollerier og herlige tegninger.
I heksens have er der et hul
Hullet er sort som kul
Her putter hun ting ned, hun ikke kan li´
Et gråt, gammel spejl, plums det skal i ...
I Heksehullet af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi møder vi en heks, der får oprydningstrang. Det store, sorte hul i heksens have bliver hurtigt fyldt med alt det, hun ikke længere vil have. Først det ødelagte spejl og bordet, hvor det ene ben er knækket, men siden følger også kommoden, madrassen, ja, selv toilettet bliver kastet i. Men pludselig stopper heksen op. Er hun gået for vidt? Hendes hus er helt tomt. Hvor skal hun nu sove? Hvor skal hun sidde og spise sin mad? Heldigvis har heksen glemt én ting, nemlig sin heksekost. Straks hun sætter sig op på kosten, mærker hun kraften, og med ét fejes alle tingene op igen og lander rundt omkring i haven. Og:
Nu bor hun i haven med regn og sol
og sover godt i sin blå reol.
Ja, lidt forandring fryder.
Forfatter og lyriker Mette Kappel står bag flere bøger for børn, samt digte for voksne, mens den prisvindende og populære illustrator Rasmus Bregnhøi har tegnet den initiativrige heks. Sammen har de to tidligere lavet den populære børnebog Troldetårnet fra 2007.0
Bogen udkommer d. 10. april 2017
Heksehullet // Mette Kappel // Illustreret af Rasmus Bregnhøi
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1445-9 // 40 sider // Vejl. pris. 249,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/heksehullet/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk