Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/04-17   -   Pressemeddelelse

Fodboldfans - the Liverpool way



Titler og pokaler, mesterskaber og medaljer. Det kan alle Liverpoolfans tale med om med både begejstring og afsavn i stemmen.

Denne bog vender blikket væk fra det sædvanlige fokus på grønsværen og kigger i stedet op mod tribunerne. Den viser, hvad det vil sige, at have "Liverpool i blodet" - på den helt særlige måde, som kun dedikerede fans kan have det.

Bogen 'Liverpool i blodet' bygger på adskillige interviews og reportagerejser til Liverpool, og beskriver hele fænomenet med den gigantiske fodboldklub set fra fan-siden. Forfatterne undersøger blandt andet, hvorfor tonerne af "You'll Never Walk Alone" vækker så stærke følelser, og tager samtidig læseren med tilbage til årene hvor "The Great Dane" Jan Mølby ejede midtbanen på Anfield, som for forfatterne blev indgangen til en magisk og mytisk fodboldkultur. Danske Mølby blev til engelske Molby, og forfatterne blev alle til fuldblods Liverpool fans.

»Jeg tror ikke, det er tilfældigt, jeg blev Liverpool-fan som dreng. Jeg kunne fornemme og lugte noget hele vejen over Nordsøen - noget fandenivoldskhed og fuck magthaverne.« (Lasse)

»Jeg har stået og sunget, som gjaldt det livet, sammen med pensionister, sammen med gifte par, sammen med karseklippede fyre i deres Lacoste-poloer ... Jeg elsker dem. Jeg elsker det.« (Esben)

»Og så græd jeg bare der i sofaen. Sølle og alene sad jeg bare der og græd over noget så ordinært som en fodboldkamp.« (Henrik)

For yderligere information eller anmeldereksemplarer kontakt venligst presseansvarlig Signe Haahr Lindegaard på signe@turbine.dk

Se desuden mere på facebooksiden: www.facebook.com/liverpooliblodet


Relevant information

Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boeger-paa-vej/boeger-paa-vej/liverpool-i-blodet/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire