20/04-17
-
Pressemeddelelse
Sofie spiller fodbold
Bogen bag den populære tv-serie om Kasper og Sofie og deres bamser udkommer nu på dansk. Hovedpersonerne er kendt af mange danske børn, og i hjemlandet Norge har bøgerne status som klassikere.
Sofie elsker fodbold! Hun følger damelandsholdet i fjernsynet, og hun elsker at spille i haven med morfar og Esther. Da Duestiens Boldklub fortæller, at de starter et fodboldhold for børn under 6 år, har Sofie vildt meget lyst til at være med. Hun møder op til træning, hvor de både træner hovedstød, at sparke til bolden og at drible. De bliver delt ind i to hold, som spiller mod hinanden, og de lærer om "fair play". Kasper er ofte med for at se på, og når der er kamp, kommer de voksne også.
De norske børnebogsklassikere om Kasper og Sofie er skrevet af Tor Åge Bringsværd og illustreret af Anne G. Holt. Bøgerne er filmatiseret - både til serie og flere spillefilm - og tager udgangspunkt i de to børnehavebørn Kasper og Sofies hverdagsliv med deres bamser Frøken Kanin og Løveungen.
Bogen udkommer d. 20. april 2017
Sofie spiller fodbold // Tor Åge Bringsværd // illustreret af Anne G. Holt // På dansk ved Marie Brocks Larsen
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1405-3 // 36 sider // Vejl. pris. 269,95 kr
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boerneboeger/billedboeger/sofie-spiller-fodbold/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk