09/06-17
-
Pressemeddelelse
Hemmeligheden, der driver soldater ud på selvmordets rand
I Paris brænder en fremmedlegionær sig selv af i en park, og i København springer en jagersoldat ud fra 18. Sal på Radisson Blu. Alt imens tager en ukrainsk soldat en håndfuld mennesker som gidsler i byen Kursk.
Episoderne hænger sammen med andre selvmord blandt tidligere soldater, der alle lider af en bizar sygdom, som lægeverdenen nægter eksistensen af. En lidelse, der får ofrene til at kradse sig selv til blods med vanvittige ar og åbne sår til følge. Selvmord er tilsyneladende den eneste kur.
Den tidligere superagent Ditlev Martins bliver sat til at efterforske fremmedlegionærens selvmord, og da en undersøgelse af jagerpilotens lig sideløbende viser noget højst foruroligende, må Martins samle en gruppe af eksperter for at finde ud af, hvad der foregår.
Det viser sig hurtigt, at særdeles stærke kræfter er i spil, hvor magtfulde mennesker, der ikke vil stoppes, tager drastiske metoder i brug for at holde på en grusom dagsorden. Gruppen hvirvles ind i et kapløb med tiden og en fjende, den ikke kender, og opklaringsarbejdet får fatale følger, der sender chokbølger gennem dem alle.
David Garmarks 'Abbotts hemmelighed' er andet bind i serieen om Ditlev Martins. Ligesom forgængeren 'Det fjerde menneske' bygger bogen på en bred vifte af videnskabelige retninger, konspirationsteorier og hightech, og endnu engang benyttes der virkelige hændelser, så skellet mellem virkelighed og fiktion sløres.
"Det fjerde Menneske er et actionbrag af en hurtig læst knaldroman, hvor plottets til tider imponerende og innovative sammenvævning af flere fortællinger kan få selv den mest skeptiske læser til at holde vejret indtil de sidste brikker af fortællingens globale puslespil er faldet på plads."
- Bogligt.dk
Relevant information
Køb bogen her:
http://www.turbineforlaget.dk/shop/boeger-paa-vej/boeger-paa-vej/abbotts-hemmelighed/
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk