Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/07-17   -   Pressemeddelelse

Lovligt fravær



Nogle gange er fravær lovligt.

Den anerkendte norske ungdomsforfatter og dramatiker Harald Rosenløw Eeg kan sit håndværk og forstår til fulde at skabe historier til unge, så de bliver fanget ind og kan genkende sig selv. Med Lovligt fravær har han skrevet endnu en elementært spændende og meget velskrevet historie til dette publikum.

Lovligt fravær handler om en flok unge, der hver især har deres store problemer at kæmpe med, og som har fundet deres personlige måde at tackle dem på. Det bliver smerteligt tydeligt den dag, de tvinges sammen og ved fælles hjælp skal prøve at overleve en voldsom katastrofe.

De fem hovedpersoner går i samme 10. klasse i en skole i Oslo. De skal på ekskursion til en moské og kommer alle så sent til metroen, at de ikke når at følges med resten af klassen og læreren. De hopper ind i den samme togvogn i sidste øjeblik. Det, man altid frygter vil ske, sker: En bombe i toget sprænger. Et par af dem bliver kraftigt sårede, og ingen kan ikke komme ud. Dørene er fastlåste, mobildækningen er gået, og metroens nødanlæg virker ikke. Vandet efter de sprængte rør i tunnelen uden for metrotoget stiger, mens gnisterne fra kortslutninger røber den livsfarlige strøm i vandet.

Spændingen fastholdes til det sidste. Både de helt konkrete udfordringer med at overleve katastrofen og det indre kaos, situationen fremprovokerer i hver af de fem unge, er skildret med en stringens og stor intensitet. Og det hele fortælles suverænt gennem de unge selv, deres eget sprog, deres egen mytologi og billedverden fra iPhones, slang og street lingo, graffiti og computerspil. Lovligt fravær er en velskrevet ungdomsroman i ordets bedste forstand.

Harald Rosenløw Eeg, f. 1970 i Tønsberg i Norge, er med god grund blevet hædret med adskillige priser, bl.a. Tarjei Versaas' debutantpris for Glasskår, som senere også er blevet filmatiseret. Lovligt fravær er ingen undtagelse, den fik det norske kulturdepartements pris og børne- og ungdomslitteratur i 2011.
Bogen udkommer d. 6. juli 2017

Lovligt fravær // Harald Rosenløw Eeg // På dansk ved Thomas Takla Helsted
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-0711-6 // 296 sider // Vejl. pris 299,95 kr.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/andre-ungdomsboeger/lovligt-fravaer/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater