Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-17   -   Pressemeddelelse

Ønskemageren



C.J. Redwine, New York Times bestseller-forfatter, står bag Y/A romanen om Ønskemageren. Det gamle eventyr om Rumleskaft har inspireret fortællingen om Thad og Ari Glavens, der som enden på en række tragiske og mystiske begivenheder, kommer til at regere Súndraille.

Ønskemageren er en episk, romantisk og actionfyldt fantasyfortælling om en uægte prinsesse, som skal påtage sig en ond skæbne for at redde sin brors sjæl.

I dette bind i Ravenspire-serien følger vi de uægte tvillinger af kongen af landet Súndraille. Thad og Ari Glavens verden er blevet vendt på hovedet, efter at deres mor blev myrdet, og resten af den kongelige familie er døde på mystisk vis. Thad er blevet indsat på tronen, men gaderne i kongedømmet oversvømmes af vold, som den nye konge ikke kan stoppe. Ari er gennem sin opvækst blevet ignoreret af adlen og har aldrig næret noget ønske om at være en rigtig prinsesse. Og da Thad pludselig begynder at oplære hende til at tage hans plads, går det op for hende, at det aldrig har været skæbnens mening, at hendes bror skulle blive konge.

Det er i stedet Ønskemageren ved navn Alistar Teague, der har lokket Thad til at veksle både sin sjæl og folkets sikkerhed i bytte for tronen. Ari tager kampen op mod Ønskemageren, men hvis hun ikke kan overvinde den snu og magtfulde Teague, vil hun miste både sin bror og sin egen sjæl.

New York Times bestseller-forfatteren C.J. Redwine er kvinden bag flere succesfulde Y/A-fantasy-serier. Ønskemageren er andet bind i Ravenspire-serien. Det første bind hedder Skyggernes dronning og udkom på Turbine sidste år. Alle bind i serien er selvstændige fortællinger og kan læses hver for sig.

Bogen udkommer d. 19. juni 2017

Ønskemageren // C.J. Redwine // På dansk ved Mette Stepnicka
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1411-4 // 390 sider // Vejl. pris 249,95 kr.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/ungdomsboeger/fantasy/oenskemageren/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire