07/08-17
-
Pressemeddelelse
Glæder du dig til hverdagen?
Lisbeth Fruensgaard, specialist i stresshåndtering, giver gode råd til at finde glæde i hverdagen.
For de fleste af os er hverdagen og alle hverdagsrutinerne lige rundt om hjørnet.
Og det er jo i virkeligheden ganske rart, ik'?
Eller er det...?
Ferieperioden giver ofte anledning til refleksioner og lidt dybere overvejelser om det , vi fylder ind i vores liv - og dermed især i vores hverdag, som jo for de fleste mennesker fylder langt det meste af livet.
Er det det rigtige, vi bruger tiden på? Er hverdagen, som vi allerbedst kunne tænke os? Er der måske noget, der skal ændres?
Hvis du ikke har brugt ferien på disse overvejelser, kan du i stedet lige nu stille dig selv spørgsmålet: "Glæder jeg mig til hverdagen?"
Og prøv så virkelig at give dig tid til at lytte til svaret.
Hvis svaret er negativt, og du dermed ikke kan mærke nogen særlig glæde ved at skulle i gang med din hverdag - ja, så er det en rigtig god anledning til at skrue godt op for hverdagsglæden.
For selv små enkle handlinger kan gøre, at du pludselig mærker en helt anden energi og små glædesbobler i maven ved tanken om din hverdag.
Det kan også være, at der skal nogle mere grundlæggende ændringer til i din hverdag. Disse tager som regel tid at føre ud i livet -men blot det at finde ud af, hvilke ændringer, der skal til, og langsomt begynde at arbejde sig hen imod dem, vil med et samme påvirke din hverdagsglæde positivt.
Hvis du lige nu virkelig glæder dig til hverdagen, så stort tillykke med det! Fortsæt endelig med at gøre det, du allerede gør.
Men hvis det modsatte er tilfældet, så gå i gang - allerede i dag - med at skabe mere hverdagsglæde.
Hvis du har brug for lidt inspiration på vejen, så anskaf dig bogen om Hverdagsglæde, der giver dig 24 enkle vej til mere glæde i din hverdag.
Bogen er meget nem at gå til og giver korte og konkrete anvisninger til, hvordan du med det samme kan skabe små forandringer, der får dig til at glæde dig lige så meget til hverdagen som til kommende ferier og fridage.
God fornøjelse og held og lykke med hverdagsglæden.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/fagboeger/andre-fagboeger/hverdagsglaede/
Læs mere om Lisbeth Fruensgaard her
http://www.lisbethfruensgaard.dk/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk