20/09-17
-
Pressemeddelelse
Strik til de unge og moderigtige
Alt norsk er ret populært i disse tider. SKAM har taget både unge og lidt ældre med storm. Og nu kommer URBAN STRIK. Det er opskrifter, der er designet i Oslo og passer lige ind i storbyernes modebillede.
Lôkal er et lille strikkedesign-firma med base i Oslo, som laver moderne og ungdommelige designs. I Urban strik har Camilla Dingsøyr, som står bag designfirmaet, samlet hele 81 opskrifter på sweatre, cardigans, T-shirts, huer, shorts, kjoler og meget mere. Der er opskrifter til den modebevidste kvinde, der gerne vil strikke sine egne hyggelige trøjer og stadig være med på den nyeste mode. Bogen indeholder også få opskrifter til manden og børnene.
Mange af opskrifterne er meget enkle og strikket på store pinde, så nybegyndere sagtens kan give sig i kast med dem. Andre har mere mønster som snoninger, ragland og patent, og kræver en lidt mere erfaren hånd. Modellerne er strikket i lækre, bløde garner fra Sandnes og Rauma, der er garner som giver en trøje i god kvalitet, der samtidig er slidstærk og vaskbar.
Det er en strikkebog med moderne modeller i en afslappet og urban stil, som man sagtens kunne støde på i bybilledet i Århus eller København. Men også folk, der bor uden for de største byer kan sagtens være med på moden og klæde sig i det skønne strik fra Urban strik.
Bogen udkommer d. 20. september 2017
Urban strik // Camilla Dingøyr // På dansk ved Rachel Søgaard
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1590-6 // 176 sider // Vejl. pris 279,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/haandarbejde/haandarbejde/urban-strik/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk