Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-17   -   Pressemeddelelse

Pukka te: Rens, plej og beskyt din krop og dit sind



Hvis du er klar til at smide de klassiske tebreve over skulderen og fordybe dig i urteteens forunderlige verden, er det her lige bogen for dig. Sebastian Pole, en af grundlæggerne af det populære Pukka-te, har endnu en gang skrevet en bog om teens mange helbredende og balancerende egenskaber. I bogen her fortæller han, hvordan du selv kan lave healende urtete.

Bogen forklarer, hvordan man laver den perfekte urtete efterfulgt af 70 velsmagende opskrifter på te. Ved hver opskrift bliver der beskrevet, hvordan lige denne te vil kunne hjælpe dig, og hvad de enkelte urters egenskaber er. For eksempel er mælkebøtterod "let bittersød og støtter leverens rensende processer." Og derfor er den perfekt i en detox-te.

Der er teer til alle livets udfordringer i denne bog, uanset om du er kvinde, mand eller barn. Der er teer som kan detoxe, give et skud energi eller bringe balance i krop og sind. Ikke mindst er der teer, der giver dig varme, glæde og sindsro. Sebastian Pole sammensætter disse fantastiske teer og deres vidunderlige egenskaber ud fra den traditionelle indiske sundhedsfilosofi, kaldet Ayurveda, som der står meget mere om i bogen.

Til de lidt mindre hellige er der også en opskrift på champagnedrinks med te, den såkaldte 'Pukkalini'. Og skulle man blive meget glad for den, er der også en te, som hjælper på tømmermænd, der hedder 'Tilgiv mig, jeg har syndet'.

Bagerst i bogen er Pukkapediaen, hvor alle de forskellige te-ingredienser står i alfabetisk rækkefølge. På den måde kan du altid slå en specifik ingrediens op og læse hvilke rensende, plejende eller beskyttende egenskaber den har. Du kan bruge den til at sammensætte dine egne helbredende teer. Denne bog indeholde kort sagt alt, hvad der er værd at vide om urtete.

Bogen udkommer d. 29. september 2017

Pukka te: Rens, plej og beskyt din krop og dit sind // Sebastian Pole // På dansk ved Camilla Pi Kirkegaard
TURBINE 2017 // ISBN: 978-87-406-1638-5 // 240 sider // Vejl. pris 249,95 kr.


Relevant information

Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/kogeboeger/kogeboeger/pukka-te-rens,-plej-og-beskyt-din-krop-og-dit-sind/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater