18/10-17
-
Pressemeddelelse
Ungdomsoprøret i nutid
Der findes tekster OM tresserne, skrevet i eftertankens skråbelysning af skygger og lysflader. Nu udkommer tekster, der er skrevet I tresserne.
I ’TRIP – tekster fra tresserne’ tager Eik Skaløe os med på et teksttrip af poesi, kærlighed, refleksion, fortrydelse, skyld, venskab og oprør.
- Jeg har givet mig selv til en hel generation. Jeg har givet mig selv væk for at være en ’ordets far’, for en hel generation af mennesker, der har svært ved at udtrykke deres følelser gennem andet end langt hår og ligegyldighed overfor samfundet.
Ordene er skrevet af Eik Skaløe, en ung mand, der stod midt i følelsernes brusende hav og ukendte virkninger af narkotika.
Eik Skaløes søster Iben Lassesen har nu samlet teksterne og valgt at lade dem udgive. Tiden er kommet til at åbne tidskapslen.
- Jeg har følt ”ordets far” ånde mig i nakken. Der var noget, han manglede at få sagt. Eik kiggede mig gemytligt over skuldrene de mørke aftener og nætter, hvor jeg sad med mapperne og skulle vælge tekster, fortæller Iben Lassesen.
- Jeg har talt med mange af nutidens unge, som stærkt føler, hvor meget Eik har at give dem. En længsel efter at læse hans tekster og forstå – fordi de er skrevet af en ung fyr på deres egen alder – om en tid, der væltede verden.
Størstedelen af digtene, prosateksterne og sangene har aldrig været publiceret før. Sidst i bogen findes et selvbiografisk prosaafsnit.
TRIP udkommer d. 16. oktober 2017
TRIP – tekster fra tresserne // Eik Skaløe
Artur 2017 // ISBN: 978-87-406-1674-3
340 sider // Vejl. pris: 249,95 kr.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/artur/artur/httpwwwturbineforlagetdkshoparturarturtrip/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk