20/10-17
-
Pressemeddelelse
Psykologisk thriller: Good me, bad me
Endelig er Ali Lands nervepirrende thriller om Annie også tilgængelig i en dansk oversættelse.
Annies mor er seriemorder. I ly af sit arbejde som sygeplejerske på et asyl for voldsramte kvinder lokker moren børnene fra de kvinder, hun burde hjælpe. Annie er tvunget til at hjælpe sin mor, men da moren vælger Daniel, en lille dreng, som Annie har knyttet sig til, kan hun ikke holde det ud længere.
Annie angiver sin mor til politiet, og derefter tildeles hun en ny identitet og sættes i familiepleje frem til retssagen. Hun får navnet Milly og muligheden for en ny begyndelse. I sin nye plejefamilie forsøger hun under sit nye navn at gøre sig umage for at falde til, men især plejefamiliens egen datter gør det svært for hende.
For blod er tykkere end vand, og selvom Annies mor ikke længere har fysisk kontrol over hende, spøger hendes stemme stadig i Annies hoved. Og selvom Annie så gerne vil være god, er der noget mørkt i hende, der trækker …
Good me - Bad me er en mørk roman om en ung pige med et stort behov for at blive elsket. Men er Annies sind for splittet? Kan man lære at elske, når man er opdraget med et forskruet billede af, hvad kærlighed er?
Ali Land har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien i England og Australien. I dag er hun forfatter på fuld tid og bor i det vestlige London. “Good me, bad me” er oversat til mere end 20 sprog.
Bogen udkommer 19/10 2017.
Good me, bad me// Ali Land // På dansk ved Sine Norsahl.
TURBINE, Aarhus 2017// ISBN: 978-87-406-1819-8 // 360 sider // Vejledende pris: 249,95.
Relevant information
Køb bogen her
http://www.turbineforlaget.dk/shop/skoenlitteratur/skoenlitteratur/good-me,-bad-me/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk