Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/02-18   -   Pressemeddelelse

Håndbryggerens håndbog



Øl rimer meget fint på dansker, og de seneste år er det igen blevet populært at brygge øl selv. Og dermed er der kommet endnu flere specialøl til.

Men når end ikke de mange mikro-bryggeriers specialøl er eksklusive nok, og hjemmebrygningen derfor skydes i gang, så kan der opstå problemer. Hvilket udstyr er rigtigt og nødvendigt, når der skal brygges en lille portion øl ved håndkraft og tilsat masser af passion og kærlighed? Hvordan er det lige med malten – hvor fin skal den være? Og hvor meget gær, skal der bruges? Og hvad gør man, når øllet skal tappes? Ja, udfordringer er der nok af, men der findes heldigvis også svar på håndbryggerens mange spørgsmål og problemer.

I Håndbryggerens håndbog tages der hånd om de 100 mest almindelige problemer eller udfordringer, som hjemmebryggeriet kan føre med sig. Hver udfordring får både forklaret en årsag og en løsning. Derudover er bogen fyldt med flotte billeder og illustrationer.

Forfatteren er Erik Lars Myers, der selv bryggede øl derhjemme i 10 år, før han studerede ølbrygning ved Siebel Instituttet og Brewing Technology i Chicago, USA. Han er i dag brygmester på Mystery Brewing Company i North Carolina, et bryggeri han selv har grundlagt. Det er med andre ord en erfaren herre, der deler ud af sine erfaringer i Håndbryggerens håndbog. Og selv om han nu brygger store portioner øl, så er det stadig med kærlighed og passion.

Håndbryggerens håndbog // Erik Lars Myers // På dansk ved Jacob Bille Carlsen og Peter Christensen
TURBINE 2018 // ISBN: 978-87-406-1746-7 // 224 sider // Vejl. pris 249,95kr.


Relevant information

Køb bogen her
http://turbine.dk/produkt/haandbryggerens-haandbog/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire