Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/03-18   -   Pressemeddelelse

Forfatter Claire-Louise Bennett kommer til Danmark



Authors in Aarhus har inviteret den irske forfatter, Claire-Louise Bennett på besøg. Det sker samtidig med udgivelsen af hendes første roman på dansk. Romanen hedder Dam og er oversat af Karen Fastrup.

Dam er en stille, smuk fængslende fortælling om ensomhedens faldgruber og glæder. Dam handler om en kvinde, der afbryder sin akademiske karriere for at flytte til et lille hus i udkanten af en landsby. Her opsøger hun ensomheden, naturen og omgivelserne. Tallerkner med skår, køernes blikke, slappe auberginer, fuldmåner og solopgange. Den fysiske verden kommer ind på livet af den unavngivne kvinde og bliver truende på en måde, hun ikke havde forudset.
Bogens titel er teksten på det skilt, der er er stillet op ved et lille vandhul i naboens have. Det skilt gør fortælleren rasende! Hvad ligner det at forklare naturen med ét ord? Derudover er det også en fordummelse af det enkelte menneske – et skilt med kun et ord på lige ved siden af den synlige dam er jo overflødigt!

Claire-Louise Bennetts romandebut, der består af 20 fortællinger, er rørende og rystende, og samtidig morsom og selvironisk. Det er en lille litterær perle.

Claire-Louise Bennett voksede op i Wiltshire i England. I dag bor hun i Galway i Irland, hvorfra hun skriver. Hun har skrevet flere noveller og essays, men Dam er hendes første roman – og den er allerede blevet solgt til flere lande og er i fuld gang med at blive en international succes.
Hun er blevet sammenlignet med Knausgaard, og det er da også hans forlag, der har udgivet den norske udgave af Dam.


DAM // Claire-Louise Bennett // På dansk ved Karen Fastrup
ISBN: 978-87-406-1815-0 // 180 sider // Vejl. pris 249,95 kr.

Udkommer d. 15. marts 2018


Relevant information

Læs mere om arrangementet hos Authors in Aarhus
http://authorsinaarhus.dk/events/show/artikel/claire-louise-bennett-uk/

Køb bogen her
http://turbine.dk/produkt/dam/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire