Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-18   -   Pressemeddelelse

Inger Tobiasen sender lillepigen Ida til Afrika



Billedbøgerne om Ida er populære blandt de yngste læsere og deres forældre. Inger Tobiasens streg er enkel og let genkendelig, og dertil har hun en særlig evne til at formidle på børnenes præmisser.

Her kommer nyeste skud på stammen i den populære serie om lillepigen Ida. Ida har bygget en flyvemaskine, og når hun tager sine solbriller på, kan hun flyve, hvorhen det skal være.
Og nu skal det altså være Afrika! Ida flyver til Afrika og møder sin ven Kalle, som er i gang med at bage pandekager under et palmetræ.
De to venner oplever mange skøre og sjove ting på deres tur til eksotiske, varme Afrika – og hvis de vil have deres pandekager i fred, skal de skynde sig ...

Ida flyver til Afrika er en herlig og genkendelig billedbog til de mindste billedbogslæsere om at lege og tage på en fantasirejse med sin bedste ven.
Forfatter og illustrator Inger Tobiasen tegner med en blød streg, og bogens illustrationer er holdt i få farver. Tegningerne er fine i deres klassiske enkelthed, og de sætter bøgerne uden for tid og sted.
Ida-seriens temaer er elskede af børn og deres voksne, da Inger Tobiasen tager udgangspunkt i børns hverdag og giver dem dermed et spejl at kigge i.

Ida flyver til Afrika // Inger Tobiasen
Turbine // ISBN: 978-87-406-2335-2 // 32 sider // Vejl. pris 199,95 kr.

Udkommer d. 3. maj 2018


Relevant information

Køb bogen her
https://turbine.dk/produkt/ida-flyver-til-afrika/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater