Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-18   -   Pressemeddelelse

Humlebien og landsholdstrøjen



Ny fotobog viser fodboldlandsholdets trøjer frem og fortæller anekdoter. Også prototyper af den trøje, det danske landshold skal spille i ved sommerens VM i Rusland. En dragt, der er inspireret af Den Kongelige Livgardes uniform.

Når man siger landsholdet, er man næsten også nød til at sige Hummel. De to har fulgt hinanden siden slutningen af 70’erne, med en lille afbrydelse i 00’erne. Men for langt de fleste danske fodbold-nørder, hører Hummel og det danske landshold sammen. Måske skyldes det national stolthed, måske er det noget med de resultater og minder man har fra de ”gode gamle dage”. Flere af trøjerne er blevet ikoniske. Hvem husker ikke karnevalsdragten fra VM i Mexico i 1986?
Måske hører Hummel og det danske landshold sammen, fordi der er lidt underdog gemt i begges identitet. Hummel er ikke lige så store som Adidas og Nike, det danske fodboldlandshold er ikke lige så stærkt som mange af de andre fodboldnationer. Men både Hummel og det danske fodboldlandshold har før bevist, at det ikke er en skam at være den lille, se bare på EM i 1992.

I Humlebien og landsholdstrøjen tager et historisk kig tilbage på alle de fantastiske trøjer, som det danske landshold har spillet i gennem tiden med Hummel som trøje-leverandør. Fra den berømte sejr på Wembley, til de fantastiske slutrunder i 1984 og 1986, til sejren i Sverige og festen i Frankrig.
Alle billederne i bogen er af originale trøjer, som har været brugt i kampe for Danmark. Det en legendernes match worn trøjer. Trøjer som Michael Laudrup, Preben Elkjær og alle de andre helte har spillet i, når de har repræsenteret Danmark siden 1979.

Trøjerne i bogen stammer fra to private samlinger: Morten Garbergs og Jesper Herholts. De to har i mange år haft en stor passion for fodbold og originale spillertrøjer, der har været anvendt i kamp og været en tur nede og vende på grønsværen. Jesper Herholt udgav i 2014 bogen Blod, sved, som handlede om hele fascination ved at samle på disse specielle trøjer, også udgivet på Turbine.


Humlebien & landsholdstrøjen // Morten Garberg og Jesper Herholt
TURBINE // ISBN: 978-87-406-2206-5 // 236 sider // Vejl. pris 249,95 kr.


Relevant information

Køb bogen her
https://turbine.dk/produkt/humlebien-landsholdtroejen/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater