Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/07-18   -   Pressemeddelelse

Sallys far er tilbage i forrygende ferieform



Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen er klar med endnu en bog om Sally og hendes skrupskøre far. Den nye bog hedder ”Sallys fars fede ferie” – og som titlen indikerer er familien rejste på ferie.

Sallys far har en overraskelse til Sally og lillebror Eddie. De skal på ferie! I morgen tidlig flyver de til All inclusive-land, et dejligt land, hvor solen altid skinner, hvor der er sodavand ad libitum og fars livret til aftensmad hver dag: Buffet!
Det bliver en ferie fuld af fars løgnehistorier, pinligheder – og rigelige mængder af pomfritter … Pomfritter og ketchup er grøntsager, siger far. Voksne behøver ikke solcreme, og da far var barn, måtte han GÅ hele vejen til Italien, er blot nogle få af historier far fortæller.
Ferien går alt for hurtigt, men heldigvis har far en genial plan, da de atter er tilbage i våde og kolde Danmark …

Thomas Brunstrøm er forfatter til bøgerne om Sallys far, og inspirationen finder han primært hjemme på sin egen matrikel.
– Alle Sally-bøgerne er om ikke 100 procent sandfærdige, så i hvert fald kraftigt inspireret af virkeligheden, fortæller han.
Sallys far er måske ikke den mest pædagogiske og politisk korrekte far, men han er en glimrende far, mener Thomas – og meget tæt på, hvordan han gerne selv vil være som far:
- Når mine børn er voksne, vil jeg gerne have, at de husker i hvert fald tre ting fra deres barndom: At de aldrig var i tvivl om, at de var elskede; at de blev taget alvorligt som mennesker; og at de havde det skide sjovt.
Og det er helt sikkert, at børn, der har fået læst historierne om Sallys fars, har haft det skide sjovt.

Thomas Brunstrøm finder på historierne om Sally og hendes far, mens Thorbjørn Christoffersen laver illustrationerne. Sallys fars fede ferie er makkerparrets femte bog om Sallys far.


Sallys fars fede ferie // Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen
TURBINE // ISBN: 978-87-406-5166-9 // 40 sider // Vejl. pris 259,95 kr.

Udkommer d. 10. juli 2018


Relevant information

Læs mere om bogen her
https://turbine.dk/produkt/sallys-fars-fede-ferie/

Læs mere om forfatteren her
https://forfatterkrogen.wordpress.com/2018/07/03/forfatter-og-far-tag-boernene-alvorligt-og-hav-det-skidesjovt/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire