Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/10-18   -   Pressemeddelelse

Historisk roman om vikingen Torsten Tormodson



Norske Bjørn Andreas Bull-Hansen fik sit internationale gennembrud med sin roman Jomsviking, der kombinerer historiske begivenheder med høj spænding.

Torsten Tormodson er en mand, der mod alle odds rejste sig mod kongemagten og blev draget ind i blodige magtkampe mellem de nordiske konger og jarler.
Jomsviking tager sin begyndelse i året 993, hvor ufreden hersker i Norge. Ikke alene om magten, men også om, hvilken gud, der skal dyrkes.
Under et voldsomt angreb i Viken ser den 12-årige Torsten Tormodson sin far blive brutalt myrdet, og selv bliver han taget som træl. Efter et år i trældom formår han at flygte, og han sætter kursen mod vest og Orkneyøerne i sin søgen efter storebroderen Bjørn.

Bjørn Andreas Bull-Hansens roman på lidt over 500 sider beskriver en turbulent, barsk og dramatisk periode i Nordens historie. Samtidigt tegner Bjørn Andreas Bull-Hansen et portræt af unge Torsten Tormodson, der siden bliver optaget blandt de frie og frygtløse jomsvikinger, et berygtet broderskab af krigere og lejesoldater.

Bjørn Andreas Bull-Hansen, født 1972, er norsk forfatter og Jomsviking er hans 17. bog. Foruden karrieren som forfatter blogger han også om vikingetiden og har en Youtube-kanal dedikeret til vikingekultur.
Bjørn Andreas Bull-Hansen er inviteret med til årets BogForum, hvor han fortæller om bogen på en af de officielle scener.

Jomsviking // Bjørn Andreas Bull-Hansen // på dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild
TURBINE // ISBN: 978-87-406-2025-2 // 510 sider // 299, 95 kr.

Udkommer d. 9. oktober 2018

Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire