Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-18   -   Pressemeddelelse

Danske eventyrere åbner for skattekiste af historier



Stort jubilæum med bog og aktiviteter på Nationalmuseet

For første gang nogensinde slår Eventyrernes Klub sine døre op for at give omverdenen et indblik i klubbens sagnomspundne liv og virke.
Det sker i anledning af klubbens 80-års jubilæum, der fejres med et pragtværk af en jubilæumsbog og en lang række arrangementer i samarbejde med Nationalmuseet.

Jubilæet starter på Nationalmuseet, der under Kulturnatten den 12. oktober og i hele efterårsferien vil stå i eventyrets tegn med eksotiske udstillinger, foredrag, optræden, eventyrmusik og diverse overraskelser. Blandt de optrædende eventyrere er Nikolaj Kirk, Martin Breum, Jakob Holdt, Lasse Spang Olsen, Erik B. Jørgensen og mange flere.

”Vi har tidligere udgivet antologier med egne rejseberetninger,” fortæller Alex Frank Larsen. ”Men det er første gang vi også dykker ned i klubbens historie og sætter fokus på en lang række eventyrlige personligheder med deres fantastiske oplevelser og overraskende betydning for samfundet.”

Eventyrernes Klub blev stiftet den 13. december 1938 af den berømte polarforsker og forfatter Peter Freuchen, der ville skabe et frirum for danske globetrottere og frihedskæmpere under den forestående tyske besættelse.

Siden da har 468 vidt forskellige danskere og enkelte udlændinge bænket sig om klub-bens berømte Runde Bord som medlemmer. Mange af dem pionerer på hver sit felt:
Danmarks første flyver (Jacob Ellehammer), den første dansker på verdens top (Michael Knakkergaard) og i det dybeste hav (Torben Wolff), den første i rummet (Andreas Mogensen) og det første menneske i kajak nord om Grønland (John Andersen).

Der er 110 nulevende medlemmer. Den ældste er 97 år og stadig aktiv - globetrotteren og filmmanden Jens Bjerre, der i år har fejret 70 års medlemskab. Blandt de nyeste medlemmer er bjergbestiger Jakob Urth, TV-journalist og jordomsejler Mikkel Beha Erichsen og tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup


Relevant information

Læs mere om udstillingen her
https://natmus.dk/nyhed/eventyrernes-klub-rykker-ind-paa-nationalmuseet/

Læs mere om bogen her
https://turbine.dk/produkt/de-eventyrlige/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater