18/10-18
-
Pressemeddelelse
Ny bog: inspirerende patentstrik
"Bladmønstre i tofarvet patent – strik til halsen" er titlen på Nancy Marchant aktuelle bog, der er rig på inspiration til efterårets og vinterens halstørklæder.
Nancy Marchant tager sin teknik til nye højder i denne bog, der indeholder en lang række fine bladmønstre og opskrifterne til.
I ”Bladmønstre i tofarvet patent – Strik til halsen” får læseren fine diagrammer og grundige forklaringer, som gør det nemt at strikke de fantastiske mønstre.
I nogle af bladmønstrene finder du også kombinationer af patentstrik med andre strukturer som vævestrik og retriller. Det giver nogle nye og overraskende samspil, som viser de uanede muligheder, der findes indenfor patentstrik.
Bliv inspireret til at strikke smukke tørklæder, klædelige caper eller anderledes hovedbeklædninger, der alle henter deres farveudtryk fra årstiderne. Lune, orange og brune farver til efteråret, en iskold blå til vinter eller smukke blomstertoner i rosa til sommerens lettere strik.
Alexandra Feo har taget de smukke billeder, der fremhæver de fantasifulde
modeller. Nancy Marchant er en strikkepioner, der har været til stor inspiration for andre strikkere – deriblandt Stephen West med tilnavnet
Kongen af tofarvet patent.
Bladmønstre i tofarvet patent // Nancy Marchant //
TURBINE // ISBN: 978-87-406-5053-2 // 104 sider // 229,95 kr.
Udkommer d. 19. oktober 2018
Relevant information
Køb bogen her
https://turbine.dk/produkt/bladmoenstre-i-tofarvet-patent/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk