18/01-19
-
Pressemeddelelse
Novellesamling trækker dæmonerne frem i lyset
”Insektvinger er gennemsigtige i lyset” er titlen på forfatter Dorte Lilmoses aktuelle novellesamling om unge – til unge. En samling, der trækker det tunge, mørke og skamfulde frem i lyset, så det mister sin magt.
Under arbejdet med ”Insektvinger er gennemsigtige i lyset” har Dorte Lilmose lyttet til unge (og ældre), der har udvist stort mod og sat ord på det, der kan være svært at fortælle om. Resultatet er blevet en novellesamling, der tager fat om flere forskellige temaer, der fylder i de unges liv: ensomhed, overgreb, uvished, spiseforstyrrelser, men også om kærlighed, venskab, handling og håb.
De 11 korte noveller handler om de ting, der kan opleves umulige at få fortalt og delt med andre. Dorte Lilmose sætter ord på det svære, mørke og smertefulde. For der er en udvej. Det mørke, der skaber frygt, kan blive mindre, når det deles med andre. Dæmoner kan miste deres kraft, hvis de kaldes ved navn.
Dorte Lilmose er uddannet fra forfatterskolen for børnelitteratur og har skrevet en række bøger for børn og unge. I 2014 modtog hun skriverprisen for børneromanen ”Dræb eller dø”. Og hendes seneste roman ”Anomali” er blevet optaget på IBBY international Board on Books for Young Peoples liste over "Outstanding Books for Young People with Disabilities."
Hun tog guldbrillerne af og pudsede dem i sin trøje.
Hendes tavshed gjorde ham kulsort indeni.
Han forstod udmærket, hvorfor der blev ved med at være skidt på hendes briller.
En bi dør, når den stikker andre …
– fra novellen ”Flerfarvede parasol”
Insektvinger er gennemsigtige i lyset // Dorte Lilmose
TURBINE // ISBN: 978-87-4065349-6 // 80 sider // Vejl. pris 269,95 kr.
Bogen udkommer d. 21. januar 2019
Relevant information
Læs mere her
https://turbine.dk/produkt/insektvinger-er-gennemsigtige-i-lyset/
Læs et interview med Dorte Lilmose her
https://forfatterkrogen.wordpress.com/2019/01/16/dorte-lilmose-mange-mennesker-sendes-i-skammekrogen-for-noget-de-ikke-har-gjort/
Pressekontakt
Marie Jensby
PR og kommunikation
+45 86 12 79 16
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk