Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/04-19   -   Pressemeddelelse

Sorgen over at miste et ufødt barn



Ny bog sætter ord på det svære valg flere og flere forældre kommer til at stå i, når en graviditetsscanning ikke går som ventet: ”Jeres barn er sygt. Ønsker I at afbryde graviditeten?” Et valg, der fører mange svære følelser og tanker med sig.

Den 21. juli 2012 stod Lisa Meisner Kofoed i sit livs sværeste valg. En rutinescanning af det lille foster i hendes mave skulle have været et glædeligt møde med en lille ufødt pige. Men scanningen viste svære misdannelser, og endte i stedet med, at Lisa og hendes mand skulle tage stilling til, om de ville fortsætte eller afbryde graviditeten. Glæde blev afløst af sorg.

I dag, hvor fosterdiagnostikken er så udviklet, som den er, stilles flere og flere over for valg, de helst var fri for. Og valg, som de efterfølgende skal leve med konsekvenserne af. Skal graviditeten afbrydes? Hvordan træffer man som forældre sådan et valg? Og lever med det?

Lisa Meisner Kofoed har skrevet den bog, hun gerne selv ville have haft mulighed for at læse og spejle sig i, da hun og hendes mand stod helt alene med sorgen over deres døde, ufødte barn. Ud over at fortælle sin egen historie, taler hun i ”Sorg, mit barn” med otte fagpersoner – en jordemoder, en overlæge, en lektor i sprogpsykologi, en antropolog, en filosof, en præst og flere psykologer. De taler om skyld, skam, eksistens, etik – og om de svære tanker og følelser der opstår hos mennesker, der tvinges ud i at skulle træffe et valg om liv eller død.

Lisa Meisner Kofoed har skrevet bogen ”Sorg, mit barn – om at miste et ufødt barn” som en håndsrækning til de mange andre forældre, der bliver stillet i det samme svære valg og til deres pårørende, der står på sidelinjen. Alle dem, der aldrig mødte de små liv, og som derfor kan have svært ved at forstå, hvor voldsomt det er at miste et ufødt barn. Bogen er også til det uundværlige fagpersonale, der arbejder med forældre, der mister – enten når den svære beslutning skal træffes, under fødslen og afskeden eller i sorgprocessen efterfølgende.

”Små fødder sætter også spor,” siges der. Lisas datter, Smilla, har sat spor i sin familie, selv om hun aldrig nåede at se dem. Men hun var her. Præcis som mange andre små babyer. De har været her! Og derfor er der brug for at tale om dem, og alt det, de har betydet og betyder. En sorg, der ofte er usynlig for verden, men nu beskriver Lisa Meisner Kofoed den i samarbejde med eksperterne.

Lisa Meisner Kofoed tager også ud og holder foredrag om emnet og hjælper andre forældre med at fortælle historien om det barn, de har mistet. Læs mere på sorgmitbarn.dk.

Sorg, mit barn – om at miste et ufødt barn // Lisa Meisner Kofoed
TURBINE // ISBN: 978-87-406-1487-9 // 186 sider // Vejl. pris 249,95 kr.

Udkommer d. 5. april 2019


Relevant information

læs mere om bogen her
https://turbine.dk/produkt/sorg-mit-barn-om-at-miste-et-ufoedt-barn/

Læs et interview med Lisa Meisner Kofoed her
https://forfatterkrogen.wordpress.com/2019/04/04/sorgen-over-tabet-af-et-ufoedt-barn-er-overset/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater