Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/04-19   -   Pressemeddelelse

Brændte børn bliver pyromaner



Da Maria Kjos Fonns barske roman ”Kinderwhore” – en stærk historie om en opvækst med en far for meget og en mor for lidt – udkom i Norge, fik den stor ros fra anmelderne, der udråbte den som bogen, alle bør læse.

Charlotte er romanens fortæller. En pige, der går tur med sin mors handske i hånden, for så føles det som om, mor er med. Men det er mor ikke. Charlotte giver sin pude et sprøjt med mors parfume, for så er det som at falde i søvn i mors trygge favn. Men mor er der ikke, når Charlotte skal sove.

Moren sover det meste af tiden. Eller tager piller, så hun er mindst muligt vågen. Og når hun ikke gør det, så skaffer hun nye fædre til sin datter.
”Du har ikke nogen far,” siger legekammeraten en dag til Charlotte. ”Hvad mener du?” svarer Charlotte. ”Jeg har mange, og du har kun en. Jeg når slet ikke at blive træt af dem, for jeg får hele tiden en ny, men du bliver ved med at have den samme far.”
Charlotte har lært at overleve på sin egen måde i en verden præget af omsorgssvigt og stedfædre, der kommer og går – og som har svært ved at kende forskel på mor og datter … På den måder finder Charlotte ud af, at der er fordele ved morens piller. De gør det muligt at adskille krop og sind.

”Man siger, at brændt barn skyr ilden, men min erfaring er, at brændte børn bliver pyromaner,” konkluderer Charlotte undervejs i ”Kinderwhore.” Og efterlader læseren med spørgsmålet om, hvorvidt man kan komme ud på den anden side af en destruktiv barndom, som den, Charlotte oplever.

I ”Kinderwhore” skriver Maria Kjos Fonn om det ubegribelige, der dog er virkelighed for mange. Hun har skrevet en rå og stærk roman om omsorgssvigt og overgreb i et troværdigt og poetisk sprog. Det er simpelthen vanskeligt at forblive uberørt af denne brutale og realistiske fortælling om en ung og skrøbelig pige med et stærkt sind.

Maria Kjos Fonn (f. 1990) debuterede i 2014 med Dette har jeg aldri fortalt til noen, for hvilken hun var nomineret til Tarjei Vesaas debutantpris og modtog Aschehougs debutantstipendium. Hun studerer litteraturvidenskab i Oslo og arbejder som freelanceskribent. ”Kinderwhore” kom på avisen VGs liste over årets bedste bøger i 2018 og var nomineret til flere priser samme år.



Kinderwhore // Maria Kjos Fonn // på dansk ved Mette Stepnicka
TURBINE // ISBN: 9788740654639 // 258 sider // Vejl. pris 249,95 kr.



Relevant information

læs mere om bogen her
https://turbine.dk/produkt/kinderwhore/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater