Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-19   -   Pressemeddelelse

Ny bog sætter fokus på indvandringen i Danmark



I en tid, hvor der bliver talt meget om flygtninge, integration og grænsekontrol af politikerne, har journalist Ole Hammer sat sig for at skrive bogen: ”Bidrag til Danmarks indvandringshistorie – Halvtreds år i frontlinjen,” som kan tilføre debatten nye perspektiver.

Siden 1970 har Ole Hammer beskæftiget sig med indvandring i Danmark. Han har været redaktør af Fremmedarbejderbladet, arbejdet i Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Flygtningehjælp. Været leder af Udrykningsholdet i Københavns kommune og fungeret som konsulent for indvandrerorganisationerne. Han har med andre ord været med i frontlinjen, hvor den danske kultur møder andre kulturer. Han har mødt mange mennesker, som af forskellige grunde har søgt til Danmark, fra dem, der blev inviteret herop som arbejdskraft til dem, der bliver ramt af den strammere og strammere lovgivning, der indføres i Danmark. Derfor har Ole Hammer om nogen mandat til at give sit ”Bidrag til Danmarks indvandringshistorie.”

Ved hjælp af statistikker, kilder og personlige beretninger levendegør Ole Hammer, den del af vores historie, som de fleste har en holdning til. Nu er der mulighed for at dykke ned i historien og finde ud af, hvordan det er gået med indvandringen i Danmark og få et kvalificeret bud på, hvor vi er på vej hen.
Indvandring er ikke et emne, der er forbeholdt den politiske debat. Det handler om mennesker, og når mennesker mødes, vil der altid opstå udfordringer. Det er sjældent let at bygge en tilværelse op et nyt sted. Lige som det heller ikke altid er let at tage imod dem, der kommer. Men Ole Hammer ved, at det ikke er en umulig opgave at løse.

Stiftelse af Indvandrerhistorisk Selskab

I forbindelse med udgivelsen, vil der blive afholdt et arrangement på Immigrantmuseet i Farum, hvor Ole Hammer fortæller om bogen, mens forhenværende indenrigsminister Birte Weis fortæller om indvandringens betydning for Danmark. Ved samme lejlighed præsenteres det nyoprettede Indvandrerhistorisk Selskab også. Det foregår lørdag d. 15. juni fra kl. 13-15 på Immigrantmuseet, Stavnsholtvej 3, Farum.

Bidrag til Danmarks indvandringshistorie // Ole Hammer
TURBINE // ISBN: 9788740654738 // 302 sider // Vejl. pris 279,95 kr.

Udkommer d. 15. juni 2019


Relevant information

Q&A interview med Ole Hammer
https://forfatterkrogen.wordpress.com/2019/06/05/forfatter-ole-hammer-integrationsviljen-lever-hos-indvandrerne/

Køb bogen her
https://turbine.dk/produkt/bidrag-til-danmarks-indvandringshistorie/


Billeder


Pressekontakt

Marie Jensby
PR og kommunikation
  +45 86 12 79 16

Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater