Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-05   -   Pressemeddelelse

Ung - og meget langt ude

I det nyeste nummer af skoleavisen.com fra Turbine Forlaget og Dagbladet metroXpress kan man møde ti af de 800.000 mennesker, der bor på landet i Danmark. Alle har de det til fælles, at de er unge og er i alderen 14 til 18 år.

De unge landboere fortæller om, hvad de laver, når det har ringet ud. Hvordan det er at bo 30 kilometer fra det nærmeste shopping-center, men tæt på skov og strand. Og om hvorfor transport betyder så meget for dem.

I avisen kan man finde ud af, hvordan det er at være punker i en landsby, hvor alle snakker om alle. Hvad der er fedt, og hvad der er træls ved at bo langt ude. Og om der egentlig er så stor forskel på at være ung i byen og på landet?

Man kan også læse om dengang Danmark var et landbrugsland og se, hvordan landdistrikterne har ændret sig frem til i dag. Er der en fremtid for unge på landet - eller gælder det bare om at komme væk hurtigst muligt?

Læs om unge fra Læsø, Glamsbjerg og Nørre Nebel i skoleavisen nr. 4, der er produceret i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje.

Hele avisen, der udkommer 9. november 2005, kan ses på www.skoleavisen.com

Relevant information

http://www.skoleavisen.com


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater