Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/11-06   -   Pressemeddelelse

Delefædre taler ud i ny bog

Den første danske bog, hvor mænd åbent beretter om kærlighed, skilsmisse og livet som delefædre, er skrevet af en kvinde. Bogen hedder 100 procent far.

- Da jeg og min eks-partner gik fra hinanden, blev jeg overrasket over, i hvor høj grad jeg kunne tage magten i forhold til vores fælles datter, hvis det var det, jeg ville. Det var oven i købet ofte mig, der fik den følelsesmæssige back-up som "enlig mor", fortæller journalisten og forfatteren til "100 procent far", Sofie Kragh-Müller.

I bogen interviewer hun mænd, der åbent fortæller om, hvordan kvinderne udnytter deres angst for at komme til kort i forhold til sagsbehandlere og Statsamtet. I flere tilfælde bruger kvinderne truslen om et møde med autoriteterne som løftestang, hvis de skal have eksmændene til at føje sig. Der findes rundt regnet 100.000 skilsmissefædre i Danmark.

- Den eksisterende lovgivning støtter kvinders mulighed for at føre følelsesmæssig krig, og mænd betragtes oven i købet ofte som ynkelige, hvis de klager over, at kvinder udnytter lovgivningen. Det vil jeg som kvinde gerne være med til at ændre på, siger Sofie Kragh-Müller. Hun har rejst rundt i Danmark og interviewet skilsmissefædre, hvilket der er kommet en vedkommende og stærk interviewbog ud af med udgangspunkt i, hvordan livet føres videre, når man bliver skilt og skal dele forældreskab med den tidligere ægtefælle.

Kvinder har stadig, også i det offentlige rum, nærmest patent på viden og samtalerum om følelsesmæssigt svære emner."100 procent far" giver læseren er en god mulighed for at spejle sig selv og sine egne erfaringer med de mænd, der udtaler sig i bogen. Det er ikke kun mænd, der vil have glæde af læsningen. Også kvinder, der skal samarbejde med deres tidligere ægtemænd om børnene efter en skilsmisse, vil kunne få en god indsigt i, hvad mænd føler og tænker om børn og skilsmisse.

Bogens anden del Why do we fall - om at komme videre efter en skilsmisse" handler om, hvordan man(d) kommer godt igennem sin skilsmisse og får et liv, hvor man ikke gentager skilsmissekonflikterne i det uendelige. Det er psykolog og imagoterapeut Peter Wittenbrug, der har bidraget til denne del af bogen. Han øser af sin erfaring som terapeut, hvor han har arbejdet med både mænd og kvinder, der slås med psykiske efterdønninger efter en skilsmisse. Skuespiller Peter Mygind har skrevet bogens forord.

Sofie Kragh-Müller tilføjer, at selvom bogen omhandler et følsomt emne, er budskabet samtidig, at en skilsmisse er en fantastisk mulighed for at få et bedre liv - hvis man(d) altså tør...

Forfatteren Sofie Kragh-Müller har tidligere arbejdet på Danmarks Radio, været medforfatter på Politikens bogen om børnehavebarnet og skriver nu bl.a. for det nye Nova Magazine.

100 procent far er på 226 sider og koster 248,- kr. Bogen udkommer på TURBINE forlaget den 27. november 2006. RECEPTION og foredrag på Paludans Bogcafe i forbindelse med udgivelsen mandag den 27. november kl. 15-18.

Yderligere oplysninger fås hos forfatter Sofie Kragh-Müller på tlf.: 25 48 83 37 eller ved Ulrik T. Skafte på TURBINE forlaget tlf.: 86 12 79 16

Vedhæftet foto af bogens forfatter Sofie Kragh-Müller plus omslag.

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire