Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/09-07   -   Pressemeddelelse

Diesel og hestekræfter

Ny billedbog om traktorer

Med en ny billedbog for både store og små drenge kan man rigtig komme ud at køre traktor
- i hvert fald i fantasien. Der er tanket op til masser af gode højtlæsningstimer med billedbogen "Sigurds Traktor" skrevet af Marianne Jørgensen og tegnet af Line Iversen.

"Sigurds Traktor" er en helt ny, flot illustreret, realistisk børnebog i serien "Børneliv på Landet", hvor der hidtil er udkommet tre bøger. Illustrationerne er store helsides akvareller med mange genkendelige detaljer. De første titler i serien er blevet rigtig godt modtaget på landets børnebiblioteker og skoler.

"Sigurds Traktor" udkommer i Sverige
Det er ikke kun svin og smør, der eksporteres fra dansk landbrug. Bogen "Sigurds Traktor" er blevet oversat til svensk sammen med en af de andre bøger i serien og udkommer i Astrid Lindgrens eget land hos det svenske landbrugsforlag LRF Media i oktober. Det er meget få danske børnebogsforfattere forundt at blive oversat til svensk, så man roligt sige, at "Sigurds Traktor" er en del af et vaskeægte eksporteventyr, som de to forfattere gerne fortæller om.

Bogens indhold og handling
"Sigurds traktor" fortæller historien om Sigurd, der er 6 år. Han bor på en gård, hvor der dyrkes korn og kartofler. Sigurd elsker traktorer, og kommer tit med far ud at køre i marken.
Sigurd ønsker sig en traktor, sådan helt for sig selv. Han ved, at en rigtig traktor koster mange penge, og da han ikke får en i julegave, beslutter han sig for at spare sammen, så han kan købe sig en...

"Sigurds Traktor" fortæller også om udviklingen fra den hestetrukne plov til de store maskiner, som findes på landbrug i dag. Sigurd er med sin bedstefar på museum og ser, hvordan den lille grå Ferguson afløste arbejdshestene i marken, og hvordan den grå Ferguson nu er afløst af de meget store traktorer, vi kender i dag. Der er således tale om en fortælling, der oser af stemning, diesel og demonstrerer hestekræfter for alle læseheste under 8 år. Bogen er både velegnet til højtlæsning for de små og selvlæsning for større børn.

Forfatterne
Forfatterne bor og lever begge på en moderne dansk gård. Marianne Jørgensen kommer fra Selde nord for Skive (tlf.: 97 59 61 77 /51 20 31 13) og Line Iversen fra Gedved ved Horsens (tlf.: 75 66 57 26). Fotos af forfatterne kan downloades fra forlagets hjemmeside.

Sigurds Traktor / Marianne Jørgensen & Line Iversen. TURBINE forlaget, 32 sider. Pris 198,75 kroner. Udkommer den 28. sep. 2007.

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire