Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-07   -   Pressemeddelelse

En bog for alle, der elsker fodbold

Bogen "Fodbold, fair play og forretning: Dansk klubfodbolds historie" af de to unge historikere David Holt Olsen og Allan Grønkjær må være intet mindre end årets gave til alle fans af dansk klubfodbold. Forfatterne fortæller på 327 sider levende og med et hav af arkivfotos om klubfodbolden i Danmark. Bogen begynder med de første spæde spark på de københavnske fælleder i slutningen af 1800-tallet og beskriver slutteligt de kommercielle forretninger, som topklubberne i dag er blevet til.

De to forfattere har gravet i arkiverne og rejst land og rige rundt og fundet anekdoter, fotos og skildringer af fodboldens fascinerende historie i Danmark. Det giver stof til masser af snak og ekspertviden.

Kendere af dansk fodbold beskriver bogen sådan:
"Masser af nyttig viden om dansk fodbold. Så var der alligevel et liv før superligaen."
Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

"Fodbold, fair play og forretning er en spændende og finurlig gennemgang af dansk klubfodbolds historie. Bogens styrke er forfatternes evne til at anskue fodbolden fra en mere utraditionel vinkel end man ofte ser. Igennem en meget grundig research er forfatterne kommet i besiddelse af et stort
historisk materiale og mange fine anekdoter, som formidles i en flot opsætning. Som kender af dansk fodbold anser jeg bogen som et vigtigt supplement til den beståede litteratur på området."
Morten Bruun, tidligere professionel fodboldspiller og Superliga-træner.

Yderligere informationer og oplysninger fås hos forfatterne på 86 12 79 16.

Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie / Allan Grønkjær og David Holt Olsen. TURBINE, Århus, 2007. 327 sider. Pris 298,95 kroner.

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater