04/12-07
-
Pressemeddelelse
Billedbog om at blive storebror til tvillinger
En ny børnebog med titlen: "1+2=3: Storebror til Tvillinger" kommer på gaden den 6. december. Bogen er skrevet af Marianne Grymer Bargeman og illustreret af Sus Borgbjerg. Billedbogen fortæller, hvordan kan være at blive storebror til et sæt tvillinger, der kræver masser af opmærksomhed, tid og arbejde af mor og far.
"Da Axel gik i seng, var han en helt almindelig lille dreng. Da han vågnede, var han blevet ligeså stor som en... STOREbror. På bare én nat. Den nat kom de TO babyer ud af mors mave".
For en storebror/søster er oplevelsen af at få to konkurrenter på én gang både anderledes og voldsom. Denne bog handler om forventninger, skuffelser og glæder ved at få tvillinger i familien. Bogens illustrationer gør det let for barnet at identificere sig med de modsatrettede følelser, der er forbundet med at blive storebror.
Det har været vigtigt for bogens forfatter, at tekst og illustrationer supplerer og kompletterer hinanden. Resultatet er enkelt, originalt og humoristisk. Brug af fotos gør det let for børn at identificere sig med hovedpersonen, ligesom collageteknikken egner sig visuelt til at formidle hovedpersonens følelser. Fx levner de store bryster, drikkende babyer og sofabetrækket kun et lille hjørne til storebror, som både fysisk og psykisk kommer lidt i klemme pga. dobbeltamningen Illustrationerne benytter sig af enkle, børnekendte ikoner, der fremmer samtalen med børn fra 2 års alderen og opefter.
Samtidig appellerer bogens 1950'er inspirerede farvepalet og stramme, lækre udtryk til dagens stilbevidste forældre.
Marianne Grymer Bargeman (f. 1974) har, som mor til tvillinger og en ældre søskende, haft udfordringen inde under huden. Hun ved derfor, hvor svært det kan være for storebror eller storesøster, når mor og far kommer hjem med ikke bare en men to mindre søskende. Marianne Grymer Bargeman er endvidere kunsthistoriker og har bidraget til flere antologier, tidsskrifter, kataloger, børneguides og undervisningsmaterialer. Hun er ansat som kunstformidler på Statens Museum for Kunst.
"1+2=3 - Storebror til tvillinger" hører hjemme på ethvert bibliotek, på sygehuse og i institutioner landet over. Bogen er en tiltrængt håndsrækning til den lille, ofte oversete, men dog stadig voksende gruppe af børn, som får tvillinger i familien - og samtidig en støtte til deres forældre.
Bogen udkommer på dansk og svensk og er støttet af BG Banks litteraturpulje.
Vejledende pris 198,75 kr.
For yderligere oplysninger, kontakt forfatter Marianne Grymer Bargeman 2271 2550/3677 9672
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk