Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-09   -   Pressemeddelelse

Elever høvler løs på det danske sprog

Det behøver ikke at være noget bøvl at lære dansk. Med et nyt og epokegørende undervisningsmateriale høvler elever fra træværkstedet på Århus Produktionsskole løs på det danske sprog.

Et nyt værkstedsorienteret undervisningsmateriale ser dagens lys den 30. juni. Materialet er ganske epokegørende. Det er første gang, der udgives et undervisnings-materiale baseret på det sprog, der tales på træværksteder i produktionsskoler og tekniske skoler.

Heike Schulz Nielsen fra Århus Produktionsskole står bag materialet. Udgiver er TURBINE forlaget i samarbejde med Århus Produktionsskole.

Forfatteren er læselærer og læsepædagog og har i mange år undervist i arbejdsplads-dansk. Hun har ganske enkelt undervist i dansk ud fra de begreber, ord og vendinger, man bruger på et værksted. Det er Heikes Schulz Nielsens årelange praktiske erfaring, der nu er samlet, så andre dansklærere i resten af landet kan få glæde af de mange gode praktiske øvelser.

Undervisningsmaterialet består af en bog på 256 sider og 228 vendekort. Vendekortene har fotos af forskelligt værktøj, maskiner og tilbehør, som eleverne skal kende navnet på. Kortene kan støtte og levendegøre undervisningen, og gør den meget konkret. Opgaverne indøver elevernes ordforråd inden for træområdet og styrker deres sproglige bevidsthed, formuleringsevne og begrebsverden. Det hele er samlet i en praktisk æske, der kan holde til at blive brugt på værkstederne.

Bogen har en meget fin beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med logbogsskrivning, hvor læreren skal tage fotos af eleverne, mens de arbejder på værkstedet. Bagefter skal eleverne skriftligt beskrive, hvad de laver på fotoet. Dette træner ordforrådet og får eleven til at forstå den arbejdsproces, han har gang i på værkstedet.

- Opgaverne er udarbejdet, så der tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, selv om alle løser næsten samme opgave. Nogle elever skriver kun lidt og fokuserer på stavning; andre skriver meget og fokuserer på det at beskrive en proces eller på at beskrive det, de har lært. På den måde får alle noget ud af undervisningen, fortæller Heike Schulz Nielsen. Variationen i opgaverne gør, at materialet bliver egnet til tosprogede elever, som næsten ingen ordforråd har inden for fagområdet. Men det kan også bruges af elever, der er godt på vej ind i en træfaglig uddannelse på en teknisk skole.

Undervisning i værkstedsprog: Træ- og byggeværksted / Heike Schulz Nielsen. Århus, 2009. © TURBINE forlaget i samarbejde med Århus Produktionsskole.
Undervisningshæfte på 256 sider og med 228 kort samlet i slidstærk mappe. Pris 1.350,- kr.
Ekstra kort kan rekvireres for 400,- kr. pr. sæt eller 3 sæt for 1.000,- kr.

Udkommer den 30. juni. Yderligere info: 86 12 79 16

Gennemsynseksemplar af mappe sendes gerne.
Fotos af forfatter og materiale findes på www.værkstedssprog.dk eller på www.turbineforlaget.dk - søg på "værkstedssprog"

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater