Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-10   -   Pressemeddelelse

Nu kommer popstars-generationen

Lige nu ruller X-factor bølgen over Danmark igen. Tusinder af unge mennesker møder op foran dommerne med en drøm om at få en sangkarriere. For langt de fleste vil den drøm dog ikke gå i opfyldelse, men trods det lever stjernedrømmene alligevel videre hos mange af de unge i dag.

Bølgen startede allerede i 1999, da en tv-producer i New Zealand fik ideen til programmet Popstars, som hurtigt bredte sig til resten af verden. I Danmark fik vi det første program i 2001. Det viste sig i den grad at indfange tidsånden. Unge stod i kø for at få lov til at synge for et dommerpanel i håbet om at blive kendte sangstjerner. Masser af familier sad klæbet til skærmen, og der er nok blevet født mange scenedrømme hos de børn, der kiggede med. Disse børn er unge i dag. De står for i løbet af de næste 10 år at skulle indtage deres egen scene på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne.

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl og lektor ved Grenaa Gymnasium Oluf Kjær Nielsen tegner i den nye debatbog "Popstars-generationen. Nutidens unge -Fremtidens arbejdskraft" et billede af den generation, de har valgt at kalde popstars-generationen. Det er de unge, der er opvokset i en tid med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg. På trods af den aktuelle økonomiske krise og stigende arbejdsløshed tyder alt nemlig på, at mangel på hænder bliver fremtidens store problemstilling, når de små årgange skal afløse de store på arbejdsmarkedet. Popstars-generationen udråbes ofte til at være priviligeret, og måske ligefrem forkælet, men de unge står også overfor at skulle sætte scenen selv og formå at blive stjerne i deres eget liv.

Kærligt, kritisk og polemisk stiller bogens forfattere en række relevante spørgsmål til de unge og til de arbejdsgivere, der bliver afhængige af dem i de kommende år.
Er de unge overhovedet gjort af et stof, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund? Eller er de netop svaret på fremtidens udfordringer?

Forfatterne kan kontaktes på telefon: Anne-Marie Dahl: 40 63 03 70
Oluf Kjær Nielsen: 20 65 24 01. Der kan formidles kontakt til flere af de unge, der medvirker i bogen, og billedmateriale fra bogen stilles gerne til rådighed.

Popstars-generationen. Nutidens unge 
- Fremtidens arbejdskraft /Anne-Marie Dahl og Oluf Kjær Nielsen. Turbine, Århus, 2010. 95 sider. ISBN: 978-87-7090-208-3. Vejledende pris 248,- kr.

www.turbineforlaget.dk/shop/varebeskrivelse/page/id/375

Relevant information

http://www.turbineforlaget.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater