24/02-10
-
Pressemeddelelse
Min far siger, at vi redder liv af Do Van Ranst
Med Min far siger, at vi redder liv vandt den belgiske forfatter Do Van Ranst priserne for bedste ungdomsroman såvel i sit hjemland som i Tyskland. Romanen er en modig og morsom fortælling om en ung piges erfaringer med den smerte og usikkerhed, som er uomgængeligt følgeskab i teenageårene.
I Min far siger, at vi redder liv skaber Do Van Ranst en tragikomisk beretning om at vokse op et sted, hvor intet sker, og alting hører op. Den navnløse fortæller fortæller ærligt og følsomt om sine første seksuelle erfaringer og om sine tvivl: Er hun forelsket i sin lesbiske veninde Sue, eller har hun tabt sit hjerte til Zack, der ligesom flere andre bilister kørte ind i hendes families hus - og hvad skulle han i det hele taget nede ved den halvfærdige bro, som ingen steder fører hen?
Do Van Ranst har skrevet en lakonisk og original fabel om en ung piges forsøg på at finde en plads i verden. Ud over sine egne håb til fremtiden og kærligheden må hun også bekymre sig om sine forældres skænderier, sin mormors vaklende helbred, og om hvorvidt morfarens død overhovedet var et uheld.
Min far siger, at vi redder liv er den første bog af Do Van Ranst på dansk. Snart udkommer hans næste roman, Mødre er farlige med knive, også på dansk. Den vandt ligesom Min far siger, at vi redder liv Belgiens pris for bedste ungdomsbog.
Bogen er udkommet
MIN FAR SIGER, AT VI REDDER LIV / Do Van Ranst. Oversat af Aino Roscher. Turbine, Århus, 2010. 132 sider. ISBN: 978-87-7090-185-7. Kr. 199,- (vejl.)
Relevant information
http://www.turbineforlaget.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk