Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-10   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Når byfolk flytter på landet

Når byfolk flytter på landet

"Hvor kommer den mon fra - drømmen om det lille hus på landet?
Er det noget basalt, der ligger i os, drømmen om det enkle, ukomplicerede liv, hvor det er naturen, der sætter dagsordenen?"

Sådan indleder Illona Thorup Skriver sin nye bog "Når byfolk flytter på landet" - en bog, som henvender sig til de mange, der drømmer om et lille hus på landet med selvforsyning og et liv i pagt med naturen.

I bogen præsenteres vi for et helt år på det lille husmandssted Vidtskue uden for Århus, hvor bogens forfatter, Illona Thorup Skriver, bor med sin mand. Husmandsstedet skulle i første omgang blot have været et sted at bo for dem og deres børn og plejebørn, men er nu blevet en økologisk besøgsgård med mange glade gæster - lige fra vuggestuer til plejehjemsbeboere. Bogen er baseret på ét års nyhedsbreve fra Vidtskues hjemmeside (www.vidstkue.dk)

I "Når byfolk flytter på landet" hører vi om de oplevelser, glæder, sorger og lykkelige stunder, man oplever, når man skifter parcelhuset ud med et lille husmandssted og kaster sig ud i livet som økologisk landmand i lille format. Bogen er smukt illustreret med Preben Stentofts billeder.

Bogen udkommer d. 10. juni 2010.

Når byfolk flytter på landet / Illona Thorup Skriver. Turbine forlaget, Århus, 2010. 97 sider, ill. ISBN 978-87-7090-209-0.
Vejledende pris 198,- kr

Relevant information

http://www.turbine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater