Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-10   -   Pressemeddelelse

Ny børnebog om pant- og retursystemet

I dag udkommer børnebogen "Hit med dåserne! 
... og de tomme flasker" - en bog, der fokuserer på pant- og retursystemet. Bogen er udarbejdet i samarbejde med Dansk Retursystem.


Leo er seks år, og han elsker at være på stranden. En dag kommer han til at smide en sodavandsdåse fra dig. Men så hører han en dreng råbe:

"NEEEEJJJJ!!!!! Hvad laver du?"

Drengen fortæller Leo, at man ikke må kaste dåser og flasker i naturen. De to drenge bruger dagen på stranden til at samle flasker og dåser, og sammen med drengens far går de op og afleverer flaskerne.

"Målet med bogen er at lære børn - og deres forældre - at de tomme emballager ikke hører hjemme i skraldespanden eller i naturen, men derimod skal retur til butikken. De tomme emballager er et råstof, som kan genanvendes til fx nye emballager, når blot de bliver indsamlet og bearbejdet. Bogen forklarer børnene om det danske pant- og retursystem, og hvorfor det er så vigtigt, at tomme emballager og affald ikke må smides på gaden, i skoven eller andre steder i naturen. Det er vores erfaring, at børn er gode ambassadører, når det handler om at passe på naturen, derfor er det vigtigt at skærpe deres viden om, at vi alle sammen har et ansvar for at passe godt på vores miljø", siger Inge Fisker, markeds- og kommunikationschef i Dansk Retursystem A/S.

"Hit med dåserne! ... og de tomme flasker" er skrevet af Hanna Semerson og illustreret af Jørgen Eivind Hansen. Bogen er en del af serien "Lille kloge bi zoomer ind på ..."

Bogen udkommer d. 29. september 2010

Hit med dåserne! ... og de tomme flasker / Hanna Semerson. Illustrationer af Jørgen Eivind Hansen. På dansk ved Gry Kappel Jensen. TURBINE forlaget, 2010, Århus. 24 sider. ISBN 978-87-7090-340-0. 
Vejledende pris 249,00 kr.

Relevant information

http://turbine.dk/shop/varebeskrivelse/page/i


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater