09/12-10
-
Pressemeddelelse
'Hvad lykke er': Ny morsom roman om en selvoptaget, finsk klynkerøv
Hvad er lykke? Dette spørgsmål vælger en halv-deprimeret, midaldrende finsk forfatter at sætte sig for at finde svar på i denne lille roman. Opfordringen om at skrive en bog om finsk lykke kommer fra hovedpersonens kone, som et forsøg på at stoppe sin mands deprimerede tilstand foran tv'et. Projektet bliver til et samarbejde, og en søgen efter lykke, med den noget yngre - og ekstremt slikspisende - kunstnerven, Hannu.
De to mænd kommer vidt omkring i deres søgen efter lykke. Efter at have været på feltarbejde flere steder i Finland, går turen til Danmark, som i de to mænds tanker synes at være et lykkeligt fristed - og dermed et oplagt sted at finde svar. Jo længere hovedpersonen kommer i sin søgen efter at forstå, hvad lykke er, desto længere kommer han væk fra sin familie. På den måde bliver hovedpersonens søgen efter lykke en bitter lektion ...
"Hvad lykke er" er på mange måder en tragikomisk bog, som mange mænd, der befinder sig i en 40-års krise, vil kunne nikke genkendende til.
Petri Tamminen har flere gange skrevet om den hårdtpressede finske mand, hans tavshed, ensomhed, alkoholisme og selvmordstanker. Tamminen skildrer dette med en absurd humor, som gør tilgangen lettere. Han var nomineret til Finlandia-prisen i 2006.
Bogen udkommer d. 13. december 2010.
Hvad lykke er / Petri Tamminen Oversat af René Semberlund Jensen 2010 TURBINE, Århus. 200 sider ISBN 978-87-7090-397-4. Vejledende pris 229,- kr.
Relevant information
http://turbine.dk
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk