Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/05-11   -   Pressemeddelelse

Unikke portrætfotos fra "Århus i hjertet" i Vangsgaards Boghandel

I de følgende uger udstiller Vangsgaards Boghandel på Ryesgade 3 i Århus 15 unikke portrætfotos i stor-format af Dronning Margrethe, Jørgen Leth, Henrik Qvortrup og 12 andre markante danskere, der har et særligt forhold til Århus. Alle fotos er hentet fra den nye bog, "Århus i Hjertet".

Den 26. maj sendte fotograf David Bering og journalist Søren Højlund Carlsen i samarbejde med TURBINE forlaget portrætbogen "Århus i hjertet" på gaden. I bogen medvirker 15 markante danskere, der beretter om deres helt særlige sted i Århus, et sted der har haft eller har stor betydning for deres liv. Dronning Margrethe fortæller om Marselisborg, Jørgen Leth om barndommens autografjagt på Cykelbanen. Bjørn Lomborg fortæller om timerne han har tilbragt i Væksthuset, mens Henrik Qvortrup beskriver skoletiden på Hasle Skole.

Fotograferet på deres yndlingssted
David Bering har fotograferet de 15 danskere på deres favoritsted i Århus, og ud af de mange hundrede billeder, han har taget til bogen, har han udvalgt ét af hver medvirkende, som han mener, er et særligt godt portrætfoto:

"Det er ikke nemt at vælge, men selvfølgelig har jeg mine personlige favoritter blandt de fotos, jeg har taget til bogen. Jørgen Leth på cykelbanen er et rigtigt godt billede, men også billedet af Bjarne Hammer er helt klart et af mine favoritter. Billedet af Dronning Margrethe i dagligstuen på Marselisborg er jeg naturligvis også stolt af. Det er rigtigt vellykket. Men generelt er jeg meget stolt over resultatet og glad for at Vangsgaards Boghandel gerne vil udstille billederne" fortæller David Bering.

Se David Berings protrætfotos fra "Århus i hjertet" hos Vangsgaards Boghandel, Ryesgade 3, 8000 Århus C.

Find mere om "Århus i hjertet" på www.turbine.dk, eller tjek bogens side på Facebook

Relevant information

http://www.turbine.dk



Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire