Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-11   -   Pressemeddelelse

Ubåd: Ny original børnebog om legens kraft

Anton sidder i en lille have på toppen af et højhus midt i den store by. Anton læser bøger. Om børn, der tager på spændende eventyr bag fjerne horisonter. Hele sommeren tænker Anton over, hvor de fjerne horisonter er. Og især: Hvordan man kommer derud.

Men så sker der noget ...
Det starter med, at drengen Stief klatrer over muren og lokker Anton med op ad stigen. Den forbudte stige. Højere og højere klatrer de, for de vil bygge en ubåd. 
Stief er kaptajn, og Anton er matros, selv om det er ham, der ved alt om ubåde. Og sådan når de byens tag.

Herfra kan de se havet.
"Vi sætter kurs mod fjerne horisonter," siger Anton og hejser flaget, mens sirenerne hyler.

Senere er det hele overstået. Stief er forsvundet, og brandmanden har båret Anton ned i haven igen. 
Men flaget vejrer, og noget har ændret sig. For altid.

Bart Van Nuffelen fortæller en original historie om legens kraft set fra barnets synsvinkel uden at blive voksenagtig eller pædagogisk. Bogen er illustreret af Bert Dombrecht, der tegner myldrende liv og små selvstændige historier i byens vinduer, på tage og tagterasser.

Bogen udkommer 6. juni 2011.

Ubåd/Bart Van Nuffelen. Illustreret af Bert Dombrecht. 
På dansk ved Aino Roscher. Turbine, Århus, 2011. 28 sider. ISBN: 978-87-7090-493-3. Vejledende pris 239,- kr.

Relevant information

http://turbine.dk/shop/varebeskrivelse/page/i


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater