Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/08-11   -   Pressemeddelelse

Hjulskift: Ny roman af norske Vigdis Hjorth

Litteraturprofessoren Louise Berg burde være glad. Men der er noget, som skurrer. Noget er ikke, som det burde være. Hun er følelseskold og mest af alt ligeglad.

Louise kan ikke huske, sidste gang hun selv tog en beslutning, der virkelig ændrede noget. Så nu skal det være. Hun slutter forholdet til den søde, men alt for hverdagsgrå kæreste. Hun lægger bøgerne fra sig en hel sommer. Isolerer sig hjemme med en masse praktiske gøremål, som hun håber kan gøre en forskel. 
Det ser faktisk ud til at virke en overgang. 
Men den store forandring indtræffer ikke, før hun tilfældigt tager med veninden til festival i Notodden. Der, blandt halvfulde, uakademiske typer, møder hun en mand, som kommer til at ændre Louises liv langt mere, end hun nogensinde havde kunnet forestille sig.

En yderst velskrevet roman om tanker og følelser hos en kvinde i 40"˜erne - og ikke mindst om fordomme i forhold til forskelle på den intellektuelle rangstige. Om kærlighed, lyst og begær midt i livet, hvor der kan være behov for en kursændring.

Vigdis Hjorth formår på mesterlig vis at sætte ord på spændingsfeltet mellem vores fysiske lyster, og hvad vi rationelt synes, vi kan tillade os. Hjorth er kendt for at skrive om kvinders muligheder for at leve og hengive sig uden at blive fanget af roller og konventioner. Siden sin debut i 1983 har Vigdis Hjorth udgivet mere en 20 bøger for børn og unge og siden 1990 hovedsageligt romaner for voksne. I 2010 vandt hun den norske Gyldendalrpis for sit forfatterskab.

"Hjulskift" udkommer d. 11. august 2011.

Hjulskift / Vigdis Hjorth. Oversat af Ole Lindegård Henriksen. TURBINE, Aarhus 2011. 212 sider, ISBN 9788770905985. Vejledende pris 249,00 kr.

Relevant information

http://www.turbine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire