15/11-11
-
Pressemeddelelse
Vampyrsøstrene: Skræmmende sjov og god læsning for tweens
"Vampyrsøstrene - en lækker veninde" er første bind i en ny serie til piger mellem 10 og 13 år.
Daka og Silvania vil have en veninde - og det hurtigt!
Ellers rejser de tilbage til Transsylvanien - og det straks!
Der kan man i det mindste flyve omkring, som man vil, og gå i skole om natten. Helt anderledes er det i deres nye fædreland, Tyskland.
Her lurer farer overalt. Og hvordan er det lige, man kører på rulletrapper? Og hvordan får man sporvognen til at standse? Også den første skoledag bliver en total fiasko. Men Helene kan blive Dakas og Silvanias redning - og måske også deres hjerteveninde ...
De to halvvampyrsøstre kæmper på humoristisk vis med klassiske tween-problemer, som fx at acceptere sig selv. Problemer, som næsten alle piger og drenge i den alder slås med.
Bogen er skrevet af tyske Franziska Gehm og oversat til 16 sprog. Serien er i øjeblikket ved at blive filmatiseret i Tyskland.
Udkommer 14. november 2011.
Vampyrsøstrene - en lækker veninde / Franziska Gehm. Oversat af Birgit Fuglsang. TURBINE 2011. 156 sider. ISBN 9788770906845. Vejledende pris 199,-
Relevant information
http://http://turbine.dk/shop/varebeskrivelse
Firma
Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C,
Danmark
+45 86 12 79 16
http://www.turbine.dk