Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-12   -   Pressemeddelelse

Ny serie af velformidlede naturbøger til børn

Min første bog om smådyr

Med denne bog får børn spæsndende viden og sjove fakta om 35 af de danske smådyr, der kribler og kravler omkring os.

De flotte illustrationer er en hjælp til at genkende mange af de smådyr, der findes omkring os i naturen og i vores huse. De korte overskuelige tekster fortæller om, hvad smådyrene laver, og hvor de kan lide at bo. Læs for eksempel om, hvad bænkebidere spiser, eller hvorfor en guldøje hedder, som den gør.

Bagerst i bogen findes også en udførlig billedoversigt, hvor man kan krydse af, hvilke smådyr man har fundet.

Bogen udgives i samarbejde med Natur & Ungdom - Danmarks grønne forening for børn, unge og deres familier. Teksterne er oversat fra engelsk og bearbejdet til dansk af Kathe Moesgård Sørensen fra Natur & Ungdom. Den faglige indsigt og viden skinner klart igennem i de velformidlede tekster, og emnet opfordrer børn og unge til at komme ud i naturen.

"Min første bog om smådyr" udkommer samtidig med "Min første bog om blomster". Bøgerne er de første to af fire i en ny naturserie for børn udgivet i samarbejde med Natur & Ungdom.

Bogen udkommer den 5. marts 2012

Min første bog om smådyr / Anita Ganeri og David Chandler. Oversat og bearbejdet til dansk af Kathe Moesgård Sørensen. TURBINE 2012. ISBN 9788770907033, 50 sider, vejledende pris kr. 169,-

For yderligere oplysninger anmeldereksemplarer kontakt venligst:
TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk | 86 12 79 16

Relevant information

http://www.turbine.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Turbine
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Århus C, Danmark

  +45 86 12 79 16

http://www.turbine.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Turbine på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater